Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad gør jeg?

Side 2 ud af 2 (19 indlæg)
Fra København
Tilmeldt 13. Jul 12
Indlæg ialt: 227
Fra  BoldShop.dk Skrevet kl. 18:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Thomas Frost:
Ligesom kompetencer er noget man kan arbejde med, så er det psykiske og følelsesmæssige også. Og det er "føle dig fastlåst" pga en uddannelse, den må du lige arbejde med at få stukket skråt op :-) Du kommer aldrig til at komme i nærheden af at blive iværksætter hvis det at have en uddannelse gør at du ikke kan se andre veje. Hvis du har det sådan er det faktisk en god grund til at få en uddannelse, for så bliver det svært lige meget hvad. Der er tusind ting der kan gøre en fastlåst (forhold, økonomi, familie), det må man bare udover. 

Uden tvivl, det er jeg også godt klar over. Nu tror jeg også at noget at det der i høj grad afholder mig fra at tage en uddannelse, er at mit snit er elendigt, så jeg kan ikke komme ind på den linje jeg ellers gerne ville have læst på - softwareudvikling på ITU.  Mit snit ligger omkring 6.5, jeg var desværre ikke så god til den der røv-slikning der foregår i gymnasiet, og mistede til sidst modet på overhovedet at prøve.

Thomas Frost:
Hvis du er ligeglad med hvad andre tænker om dig, hvorfor vil du så udødeliggøres og huskes? Det har jo intet med dig selv at gøre, du er jo død (til den tid).

Nu er det vist ved at blive lidt eksistentialistisk. Jeg synes ikke at en udødeliggørelse kan sammenlignes med 'ikke at være ligeglad med hvad andre tænker'. Og hvis jeg skal ind på forklaringer hvorfor, så kommer vi ud i en meget abstrakt samtale.

Thomas Frost:
Det er sjovt du siger det, for sådan virker det ikke i dit første indlæg, der virker til at succes´en er det vigtigste. Men hvis vejen er vigtigt, så har du et godt fundament. For mange er målet det eneste vigtige, men de når det aldrig, fordi de ikke gider slæbe sig den lange vej, for det er sjældent vejen til succes ikke er fyldt med huller og omveje.

Nu blev den første post også skrevet i en lettere euforisk tilstand samt i arbejdstiden, så kan godt have fyret nogle lidt hurtige ting af.

Thomas Frost:

Helt i orden :-)

Og spændende diskussion faktisk, jeg sidder selv og overvejer en masse ting lige nu, i forhold til dine skriverier, men også i forhold til mig selv. Og fedt du rent faktisk svarer på alle mine irriterende spørgsmål, for jeg ved godt de måske kan virke som om jeg bare vil være modsat eller kritisere, men det er ikke meningen.

Fedt! Men selvfølgelig svarer jeg så længe det er nogle gode og relevante spørgsmål. Du rammer jo nogle ømme punkter i min OP kan man sige. Det hjælper mig vel også lidt på vej til at forstå hvorfor jeg vil det som jeg vil osv. Det føles nærmest som om jeg er til psykolog, ikke at jeg har prøvet det.

Fra København
Tilmeldt 23. Oct 08
Indlæg ialt: 1165
Fra  Ildsjæl v/ Tommy Krabbe Skrevet kl. 21:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

Hej Jonas,

Jeg kunne svare med mange ord på din tvivl og spørgsmål, men jeg tror, at det bedste, jeg kan give dig et et link, hvor du kan lytte / downloade min bog "Få succes som voksen" ganske gratis.

Det kan være, at den kan give dig retning, bevidsthed om hvad du vil samt nogle konkrete værktøjer. Der er også nogle gode videoer, som nogle fantastiske mennesker stillede op med.

God fornøjelse, hvis du føler for det :-)

Hej med dig :-)

Fra Yogyakarta
Tilmeldt 16. May 09
Indlæg ialt: 2842
Fra  WebCoders.dk Skrevet kl. 14:23
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jonas Mohr Pedersen:
Mit snit ligger omkring 6.5, jeg var desværre ikke så god til den der røv-slikning der foregår i gymnasiet, og mistede til sidst modet på overhovedet at prøve.

Så kom den ærlige forklaring :-) og så er det jo også meget lettere for folk du spørger til råds at hjælpe dig, for så kan prædiken om uddannelse jo næsten være lige meget, og man kan starte ved kernen i stedet for at sidde med fornemmelsen af du ikke rigtigt fortæller hvordan tingene hænger sammen. 

Hvorom alting er så tror jeg du ville have godt af at komme ind i hovedet på nogle af de helt store iværksættere, og derfor skrev jeg til Halfdan Tim og Mikael Rieck for at høre hvilket læsestof de anbefaler andre iværksættere (De har begge lavet en masse store og små online projekter, og jeg ved også at de begge har læst en MASSE, derfor er de to gode at lytte til omkring anbefalinger af læsestof):

Halfdan kom med følge fire forslag:

  • Linchpin af Seth Godin
  • Permission Marketing af Seth Godin
  • Undercover Economist af Tim Harford
  • Kickass af Jesper Buch

Mikael skrev tilbage med link til http://www.antphilosophy.com/gode-boeger/ med følgende kommentar "Specielt Dan Kennedy kan være rigtig god når det kommer til marketing.". Hvis du forstætter med programmering 18 timer i døgnet og begynder at lave nogle projekter selv, og får en masse læsestof indenbords, så er du godt på vej i din situation.

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 21:08
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Wow! Hold da kæft!

Jeg fik et KÆMPE flashback da jeg læste dit indlæg, for jeg havde det PRÆCIS på samme måde da jeg var på din alder! Jeg kunne have skrevet det indlæg, hvis Amino havde eksisteret dengang (og jeg havde haft Internet...).

Mit bedste råd er, at du tager dig tid til virkelig at tænke igennem hvad du vil arbejde med. Hvad er det helt specifikt der kan tænde dig, og få dig til at springe ud af sengen om morgenen. Her tænker jeg ikke i brede termer, men meget specifikt. Hvad er det du vil være pisse god til? Hvad har du lyst til at være pisse god til? Helt konkret, find frem til et område hvor du kan gøre en forskel. For det er den ekspertise kunder vil betale for, og det er den ekspertise der kan gøre, at du arbejder som de to du nævnte i første indlæg, om nogle år. 

Det er faktisk mindre end et år siden jeg virkelig fandt ud af hvad jeg er god til. Jeg har måske heller aldrig rigtigt forsøgt at identificere det før, hvilket nok er den største fejl jeg har begået i mit liv. Men det fokus jeg har nu, oplevede jeg faktisk resultatet af her til morgen. Selvom jeg er en lille iværksætter, p.t. alene om ALT, sagde en direktør fra en international koncern til mig på et møde her til morgen, at det var personer som mig han ville arbejde sammen med, da jeg løste en problemstilling bedre end de virksomheder de ellers samarbejdede med, og han var begejstret over min vision. Det har så også taget mig måneders arbejde at komme frem til den løsning, i jagten på at blive den bedste. Hvis bare jeg havde haft det fokus for 15-20 år siden...

Nogle af de mest succesfulde iværksættere jeg kender, er startet med at være god til en enkelt ting.

Mvh Carsten

Fra Århus
Tilmeldt 29. Mar 05
Indlæg ialt: 378
Fra  Thomsen Business Information Skrevet kl. 23:09
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej

Måske skal du ikke være så offentlig om din nuværende arbejdsplads og dens kunder. Din chef kunne godt blive sur. Desuden skal du heller ikke lefle for de personer der siger de har tjek på alt, det viser sig ofte, at de har det hele i munden og ikke er meget værdi i virkeligheden.

Måske skulle du i stedet forsøge at følge de 5 principper, som bruges af succesfulde iværksættere. Og det er rigtigt godt at have fokus på, at du vil noget stort - det vil præge dine handlinger fremover.

Derudover er en for dig spændende uddannelse heller ikke at kimse af, hvis du vil noget stort.

mvh

Mogens

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 01:09
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hey!

Ville bare lige give stor kadeau til dit indlæg. Synes sgu det er modigt og godt fortalt og kan fortælle dig, at jeg kan genkende mine egne tanker i 99% af det du skriver! Dag ud og dag ind for mig går også med at læse, snakke og tænke iværksætteri (bemærk ingen handling so far :(). Det går så langt at når jeg lukker øjnene kører den videre... Nå, men jeg er som sagt ikke kommet i gang og starter heldigvis på mit drømmestudie (HA kom.), men håber lidt at bruge det som et sikkerhedsnet indtil jeg forhåbentligt kommer til at stå på egne ben med egen virksomhed. Men, som dig har jeg også haft sabbat år, hvor tankerne flyder og jeg er bange for det nye studie og den nye tilværelse i Kbh kommer til at kvæle drømmene i lektier, hjemlige pligter osv.

Nå. Ved ikke lige, hvor jeg ville hen... Tror bare jeg ville sige du ikke står alene med drømmene :-)

God vind fremover!

Simon Størup

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 01:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Laver i iOS apps hos pandisign og, hvor langt vil du mene man kommer med 100k fx?? Du kunne hjælpe mig med en kravspecifikation på et projekt jeg brænder for ;-) Elsker marketing men er ikke så skarp til det tekniske endnu...

Tilmeldt 22. Jan 09
Indlæg ialt: 34
Skrevet kl. 02:21
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Jonas

Fantastisk OP og super diskussion. Et af de mest givende indlæg jeg har læst her på længe. Jeg kan også kende mig igen i meget af hvad du skriver. 

Hør, du HAR noget som andre kompetente mennesker har brug for. Stay tuned...

Jeg er 54, og samme uddannelsesniveau som dig. Har nu en ok stilling i en stor dansk finansiel virksomhed og er "guru" på flere ting. Alt er selvlært. Inden jeg havnet her har jeg startet og mistet nogle virksomheder og solgt en. Og er i gang med at planlægge en ny opstart. (Hvis jeg havde vøret i gang, ville jeg regnet dit OP som en jobsøgnad, og ansat dig. :-) )

Det virker som du er en starter, men not a stayer. Det behøver ikke at være et problem, men kan være det. Hvis du skal lede en virksomhed, så skal du have et team af færdiggørere. Er du ansat, skal du sørge for at arbejde for en leder som værdsætter det du kan, og din evne til at starte op noget, og får nogle andre til at gøre det færdig.

Du vil gerne tænke stort. Det behøver heller ikke at være et problem. Jeg kan godt lige at du synes 20-30 ansatte er for lidt. :-) Men, alle store virksomheder har haft 20-30 ansatte på et tidspunkt. Så det kan jo være et mål, og så skal du bare vokse videre.

Husk at du ikke trænger at være udødelig på alle områder. Find ud om det er inden business du vil gøre dig bemærket, eller om det måske er på det sociale eller miljømæssige område. Byg op en virksomhed som tjener penge, og udødeliggør dig selv ved at hjælpe andre. Husk, du gør dig selv udødelig for hvert eneste menneske du hjælper. Når jeg starter op satser jeg på mindst 50% "udsatte ledige", altså med psykisk eller fysisk handicap.

Jeg synes rådet du fik om lidt læsestof var godt. Brug lidt tid på at finde dig nogle helte, og nogle områder du vil arbejde med. Se TED, læs bøger, gå til foredrag.

Find først ud i hvilken retning du vil. Find så ud om du kan lære dig det du behøver selv, uden at uddanne dig. Hvis du finder at du trænger at komme ind på højere skoler, så er det jo bare at tage om de gymnasiefag du trænger for at få en god nok karakter. Du bliver ihvertfald nødt til at lægge en plan.

Siger jeg, som slet ikke gjorde det da jeg var ung. Jeg har kun "blevet", drevet af tilfældigheder. Men, havde jeg haft nogen som rådgav mig til det dengang, så ville jeg nok nået længer. Når det er sagt, så har jeg blot én gang angret på at jeg ikke tog en højere uddannelse. Jeg blev headhuntet til en job i UAE, i den mest prestigefyldte investeringsbank. Gratis hus, ingen skat, masse penge. Men, så valgte de en anden, fordi han havde højere uddannelse.

Hvad er det så du har, som er godt at kunne?

Vil rose dig for din evne til at formulere, selv om du skriver om uafklarede ting.

Jeg tror også du har ret i din antagelse i at du har hovedet ordentlig skruet på. Det kan man komme langt med.

Og:

Jonas Mohr Pedersen:
og har derfor været bedst som den person der koordinerer arbejdsopgaver og sætter dem sammen til et komplet og godt produkt. Og f.eks. indenfor denne branche jeg lige nu arbejder i, oplever jeg ofte at programmørene har lidt svært ved at sætte sig ind i kundens sted og dermed kommunikere budskabet ud på et sprog som kunden kan forstå, hvilket jeg ikke synes at have besvær med.

Det ligger to verdifulde ting i dette:

1. Projektlederrollen. Det er noget du kan spille på overfor andre som ville starte op, som måske blot har en idé og ikke aner hvodan de skal komme fra idé til produkt. Høres lidt ud som om du fylder en teknisk projektlederrolle. Det findes masse du kan læse om dette. Lær dig mere, og tilbyd at gå ind i team med de som har idéer, enten som projektleder eller teknisk projektleder.

2. Evnen til at sætte sig i kundens sted, at forstå hvad han/hun har behov for, er bare essentielt for alle brancher. Inden IT kan det f.eks. kaldes en forretningsanalytiker. Hvis du har en god evne til at forstå hvad kunden egentlig har behov for, og beskrive dette for programmører, så er det en karrierevej. Her hvor jeg arbejder har vi mange sådanne. Med erfaring og ved at skaffe dig mere viden, kan du også gå i retning af Forretningsrådgiver. Jeg har faktureret 1250 kr/t for dette som konsulent, indenfor det som hedder Business Intelligence.

Håber du kan bruge mine kommentarer til noget. Ønsker dig ihvertfal lykke til.

mvh Øyvind

Fra København
Tilmeldt 13. Jul 12
Indlæg ialt: 227
Fra  BoldShop.dk Skrevet kl. 09:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Virkelig fedt at i har givet jer tid til at skrive sådanne lange, relevante og lærerige indlæg - og at nogen af jer tilmed har haft det på samme måde, eller bare er rigtig gode til at sætte jer ind i situationen.

Jeg vil tage det hele til mig, og så tage den derfra. Og også virkelig fedt at nogen af jer også har fået noget ud af denne tråd.

Mht. Pandisign, så laves der ikke apps på nuværende tidspunkt, desværre.

Tusind tak allesammen! 

Side 2 ud af 2 (19 indlæg)