På min webshop benytter jeg ePay som betalingsgateway. Super god gateway med fantastisk service, men jeg har fundet ud af et større problem i forhold til mine betalinger.
I praksis foregår det sådan at jeg trykker "hæv" ud for de beløb jeg gerne vil have ind på kontoen. Får jeg f.eks. en ordre fra Irland (får jeg mange af, på uhyre høje beløb i forsøg på snyd) trykker jeg selvfølgelig slet. Hvilket i mine øjne betyder at jeg afviser/sletter betalingen.
Jeg har så efterfølgende fundet ud af at sektionen med afviste betalinger på ePay, ikke er dem jeg selv har afvist, men dem Nets/teller selv har afvist... Jeg kan så kun se det for de sidste 3 måneder (desværre), men der er for omkring 5000 kr afviste betalinger, hvor jeg selvfølgelig har sendt varen til kunden i god tro og trykket 'hæv' efterfølgende til beløbene.. De er så bare afvist i "anden" omgang - hvorfor vides ikke - det er både dankort og udenlandske kort. Nogen bud på hvorfor de afvises - vel og mærke efter jeg selv har været inde og trykke hæv?
Er en smule frustreret over den måde det foregår på.. og for en lille virksomhed som min er det mange penge at miste.
Denne tråd kan lukkes da jeg har fundet svaret på mine frustrationer!
Afviste betalinger er bare en log over de gange kunden har fået tastet forkerte kortoplysninger. Kunden prøver efterfølgende igen, og ordren ligger hvor den skal og jeg kan hæve beløbet - derfor kan beløbet fremkomme under afviste, selvom det er hævet korrekt.