Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Selvmål eller Selvmord? Amino er på vej mod selvdestruktion...

Side 11 ud af 14 (135 indlæg)
Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12319
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 10:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Kristoffer Hjerrild:

Jeg er grundlæggende enig i at der er nogle udfordringer for amino så det ikke kun bliver til begyndere. Så hvis man på en eller anden måde kunne dele det lidt op men det er squ nok svært.. Dog ændre det ikke at Amino er og har været en stor hjælp for rigtig mange :-)



Jeg tror meget af frustrationen går på, at det er de nye der har brug for at debattere meget, mens de dygtige har andet at se til og derfor kun kommer når der er et konkret behov.
Men jeg har dog til gode at se dygtige mennesker der spørger, der ikke får svar. Det er det gode ved Amino, at der er folk på alle niveuaer.

De bedste hilsner

Martin

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Tim J. Nielsen:

peter4576:
Og du siger jo netop selv (2 gange) at det er ved at blive taget hånd om. Og så er den jo ikke meget længere...? Så kunne du jo bare tage imod kritikken og sige "vi har lyttet og vi er igang med at forbedre Amino".

Jamen du skriver jo selv, at Martin 2 gange har skrevet, at der er ved at blive taget hånd om sagerne. Hvad forlanger du mere? En 3. gang? Big Smile

@Tim - hvis du vil deltage i en debat, så vis den smule respekt at læse det foregående, eller også bare klikke videre i stedet. 

Jeg oplevede, bortset fra det, at Martin sagde at han lyttede, og så alligevel ikke. Derfor fortsatte dialogen. Det beklager jeg.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Louise Lamberth - Tekstfokus:
Det er et udmærket eksempel på et indlæg, som jeg med glæde svarer på, jeg har nemlig skrevet et blogindlæg om markedsføring for begyndere, og det skaber altid en del trafik på min side, når jeg linker til det. Bare et eksempel på, hvordan Amino måske kan have en værdi for nogle, som rækker ud over de kloge svar, man får på egne spørgsmål ;)

@Louise, og nu tager jeg fløjlshandskerne på i frygt for flere personlige tilsvininger (ikke fra dig). Det virker til at du er super dygtig, kvalificeret og intelligent - og du er sikkert en kæmpe hjælp for mange. 

Men problemet med de her personer og indlæg er, at de aldrig havde postet så  meget tomt indhold, hvis de overhovedet havde gidet gøre sig den ulejlighed at åbne browseren, taste www.google.dk og derefter søge på "Online Markedsføring" eller "Sådan markedsfører du dit website". 

Hele ideen med Amino er vel i bund og grund at dele viden. Dele i form af at andre kan læse tidligere indlæg, således at et 5 minutters indlæg udvikler sig til at have sparet 100000 arbejdsminutter, og derved skabt en reel værdi i form af besparelse og optimering af viden. 

Problemet er, at disse personer ikke engang gider at gøre sig den umage at søge efter guldkorn fra dig, eller læse det du har skrevet. De forventer at du skal skrive et skræddersyet indlæg kun til dem og have en 1-1 dialog med dig. 

Jeg synes at det er synd, at en så dygtig person, som mit indtryk af dig er, skal "misbruges" på den måde... 

Forstår du hvad jeg mener, eller er jeg helt sort?

Fra Agadir
Tilmeldt 11. Apr 13
Indlæg ialt: 176
Fra  Altomargan.dk Skrevet kl. 10:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin Thorborg:
Må jeg igen foreslå at man sorterer lidt i de emner man vil se på, så sparer man sig sikkert for meget af den slags.

Ja og det ville være supernemt hvis I stillede værktøjet til rådighed.

Den er for letkøbt den med at man kan lade være med at klikke ind...For det kunne jo være jeg kunne bidrage med noget, men folk der ikke selv har gidet at gøre en indsats, der er min tid for begrænset til hjælp. Håber da virkelig du godt forstår at der kunne have været substans under overskriften, og det er irriterende at komme ind til det niveau med klik.

Ved en sorteringsmulighed. der kunne jeg havne der når der er noget mere balast, enten i form af alder eller længde af medlemsskab.

Og realistisk set kommer han aldrig ind på det marked - lad os nu bare være ærlige...

Tilmeldt 15. May 12
Indlæg ialt: 2492
Skrevet kl. 10:55
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

peter4576:
Hele ideen med Amino er vel i bund og grund at dele viden. Dele i form af at andre kan læse tidligere indlæg, således at et 5 minutters indlæg udvikler sig til at have sparet 100000 arbejdsminutter, og derved skabt en reel værdi i form af besparelse og optimering af viden. 

Og det er jo netop hvad der sker på Amino!

Jeg synes du modsiger dig selv. Hvis alle Googlede efter svar, og aldrig postede noget her på Amino, hvad ville der så være at dele?

Og hvis du havde fulgt med, hvilket du jo tydeligvis ikke har, så er der faktisk rigtig mange, som har fået det svar, "GOOGLE er din ven".

Og sjovt nok, mange af de spørgsmål man googler efter, leder hen til Amino som svarmulighed! Geeked

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46796
Fra  John Hannover Skrevet kl. 10:59
Hvor mange stjerner giver du? :

For mig virker hverken SKJUL en debat - et forum eller en person. Jeg kan sagtens vælge skjul på side 1 - i de 9 emner der er der - men så snart nogen svarer, så dukker emnet op igen og feltet skjul er kun med i alle fald på de 9 første indlæg og virker dermed ikke

Samme med skjul person. Det gør fint, lige ind til personen svarer på et indlæg - så er personen der igen. Jeg tror Martin har givet den til support for nogle dage siden men i alle fald virker det ikke for mig.

Kunne jeg skjule de ting jeg synes er langt ude, eller kører i ring kunne jeg slippe for ærgelser og for at falde i gryden og svare surt selv - og i stedet nøjes med ting jeg vil være konstruktiv i forhold til.

Håber de funktioner kommer op

vh

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 15. May 12
Indlæg ialt: 2492
Skrevet kl. 11:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Altomargan.dk - Jan:
Ved en sorteringsmulighed. der kunne jeg havne der når der er noget mere balast, enten i form af alder eller længde af medlemsskab

Hvordan vil du, helt seriøst, have det til at fungere med aldersopdelte grupper?

Skal vi til at logge ind med nemID på Amino? Det ville såmænd ikke genere mig, men jeg tror nok at der ville lyde et ramaskrig fra adskillige bruger.

Men det ville da udelukke alle skolebørnene på 12-15 år, da man jo skal være fyldt 15 for at få nemID.

Længde medlemskab? Synes du virkelig at varigheden af medlemskab på Amino siger noget om hvor seriøs man er eller ej?

Der kommer jo, tilsyneladende, nye til hver dag. Og så er der medlemmer, som har været her i årevis, uden at bidrage med så meget som ét indlæg.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46796
Fra  John Hannover Skrevet kl. 11:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Kunne man forestille sig forum bruge crowd løsning på overskrifter. F.eks de mange med Dinero som kommer i andet end dineros egne support forum, så hvis Dinero var i emnelinje, så flyttede indlægget sig automatisk til Dinero support forum så alt var samlet der?

Jeg læser godt nok i alle fald de fleste, men for folk uden den interesse og for helheden var det vel godt hvis alt Dinero så vidt det var muligt, røg i support forum

Venlig hilsen John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12319
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 11:15
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Pu ha, det var en længere smøre :-)

peter4576:
Jeg er selv ny i iværksætteriet, og havde jeg startet min forretning tidligere, havde jeg måske fået en indsigt i dit engagement og dine gode intentioner. Jeg forstår godt at det er træls kun at høre på brok, brok, brok, hvis man har forsøgt at skabe noget til glæde for andre. Det kender jeg, bedre end nogen anden. Uanset hvor professionel og iskold business mand man er, vil man gerne have et klap på skulderen og noget ros en gang imellem. Og med et fornyet syn på dig og dit engagement i Amino, så forstår jeg nu din reaktion og din frustration. 
 

Ros har jeg sådan set ikke det store brug for, det får jeg rigeligt af. Men ja, det er nogle gange irriterende at folk kun fokuserer på de negative ting og ikke forstår, at bare fordi de har et behov, ikke betyder at andre har det samme. Alle tror at lige netop det de gerne vil have, er det hele verden vil have og det er svært at løse.

 
peter4576:
2. Jeg ser en fremtidig udfordring for Amino, da annoncørerne ønsker at tjene penge på deres visninger (ROI), og de mange unge - som endnu har 5-10 år før deres drømme reelt set begynder at røre på sig - ikke er potentielle kunder. Og lad os være ærlige, de fleste annoncører bruger ikke annoncerne til at opnå en usikker gevinst om 5-10 år.


Du skal ikke være bekymret. Vi har aldrig solgt mere end nu og annoncørerne er så glade, at de fleste gentegner deres annoncer. I alle medier vil der altid være en smule spild og sådan er det også på Amino. Men da vi har så mange relevante brugere, opvejes det rigeligt af dem.

peter4576:
3. Jeg kom med et helt konkret forslag: Lav en afdeling for Amino-brugere U21. Med så mange brugere og den store succes du har skabt, er der brug for segmentering. Du kan ikke skabe en natklub på strøget, hvor du forventer at alle gæster kommer fra nær og fjern, i alle aldersgrupper og alle sociale lag. Der kommer måske mange gæster den første tid for at se hvad det er for noget. Men efterhånden vil gæsterne i natklubben søge hen hvor de føler, at de møder flere ligesindede, eller hvor de har bedre chance for at nedlægge et bytte. Dette er ikke en social adfærd jeg har opfundet i en hashrus. Jeg synes at denne fremstilling af situationen er helt reel og på sin plads.


Den er forlængst lavet, men da du er ældre, kan du ikke se den. Men du kan ændre din alder til under 25 år og følge med i "De unge helte" her:
http://www.amino.dk/forums/16324.aspx

peter4576:
Jeg tror, at det jeg reagerer så stærkt på, Martin, er at jeg ser så meget mere potentiale i Amino, og at jeg ser at AMINO kunne være endnu mere, end det er i dag. Og hvis der er et hul i det Europæiske marked, hvorfor så begrænse Amino til lille forkølede Danmark?


Fordi min passion ikke er at hjælpe iværksættere i udlandet og derfor ønsker jeg ikke Amino ud i andre lande. Det lyder måske mærkeligt, men sådan kan jeg lide det.

 

peter4576:

Flere brugere i debatten her har ytret, at det er svært at selektere i blog-indlæggene. Lad dette inspirere dig til at man fx kan skabe et "stream" eller et dashboard, hvor man kun fx ser emner som indeholder XXXX metatag. Når jeg vælger rullegardinet kommer jeg hen på en ny side, som er langt mere uoverskuelig. Jeg kan godt lide det "feed" jeg får på forsiden og den måde feedene er præsenteret. Problemet er bare, at der er for meget rod. 

Lad dig inspirere af alt fra LinkedIN, Facebook og Twitter - "hvordan gør man en masse indlæg, data og information så let overskuelig for brugeren som mulig". 



Det er også noget vi rigtig gerne vil blive bedre til, men de fleste undervurderer hvor svært det er at lave.
Jeg kan sagtens forstå at man som udefrakommende, tror at det bare er noget man laver. Men der er en grund til at Facebook, LinedIn og Twitter, har brugt milliarder af kroner på at lave deres løsninger, for det er virkelig svært og meget, meget ressourcekrævende at få lave den slags og få det til at virke. Men jeg ved godt at det preller af, for det lyder som en let opgave...


peter4576:
At jeg søger mere "seriøs" kontakt betyder ikke døden for min hjælp til nystartere. Det betyder, at jeg vil få mere gavn af Amino, og givet vis også bruge Amino mere aktivt. Endda vil jeg synes at det er mere spændende og sjovere, hvis jeg følte at jeg rent faktisk KUNNE bidrage. Jeg mener - jeg vil SUPER gerne hjælpe nystartere.

Hvis jeg var dig, ville jeg sætte alerts op på nogle ord, så du fik en mail når de blev nævnt. På den måde ville du få mails, når dine kompetencer kunne komme i spil. Det kan du gøre i din profil under "Amino Alert Direct" og var du Plus'er ville du få dem med det samme ( Igen en fordel for de 99 kr. :-)


peter4576:
Selvom du opfatter dem som enkeltstående og få, så har de useriøse indlæg åbenbart en stor irritation på brugerne og dermed skader de også din forretning. Og derfor bør du tage problemet op og måske selv tage initiativet til at oprette en tråd med overskriften:Martin og Amino søger konkret inspiration til hvordan vi får gjort Amino mere målrettet, og mindsker mængden er useriøse tiltag. 

Den øvelse har vi lavet mange gange og på baggrund af alt den feedback, er Amino som den er i dag. Vi har lavet uendelig mange ting på baggrund af brugernes ønsker og det tror jeg de fleste der har fulgt med de sidste 9 år vil give mig ret i. Men alt kan ikke laves og alle kan ikke gøres tilfredse, desværre og det uanset hvad vi gør.

Tak for kampen, jeg har også lidt at se til i dag.
Jeg håber du har fået en større forståelse for Amino og det arbejde vi laver. Hvis ikke, så er jeg bare ikke dygtig nok til at kommunikere og må så finde mig et relevant kursus :-)

De bedste hilsner

Martin

 

 


 

Fra Agadir
Tilmeldt 11. Apr 13
Indlæg ialt: 176
Fra  Altomargan.dk Skrevet kl. 11:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Fru Hartmann:
Men det ville da udelukke alle skolebørnene på 12-15 år, da man jo skal være fyldt 15 for at få nemID.

Det ville såmænd ikke genere mig, da de så kunne henvises til et forum for dem :)

Side 11 ud af 14 (135 indlæg)