Hjælp mht. privat udlæg i IVS opstart

Hej !

Jeg er ved at starte et IVS og skal have købt et varelager, mit dilemma er følgende:

A -  Jeg stifter selskabet med midler nok til stiftelses gebyr (670 kr.) og bruger så egne penge som udlæg for virksomheden til at købe varelageret, så der opstår en mellemregning mellem mig selv som ejer og virksomheden (kortsigtet gæld ifølge Dinero).

B - Jeg stifter selskabet med midler nok til stiftelses gebyr + varelager (24.000) og bruger så firmakontoen til at købe varelageret, så der ikke opstår et udlæg fra ejer ved købet af varelageret, men at der så bare valgt at ligge flere penge i selskabet fra start.

Her ville jeg så høre jer kloge hoveder om der er nogle plusser eller minusser for at gøre det ene kontra det andet.

På forhånd tak!

Mvh.

Mads Andersen

Tak for svaret !

Jeg tænkte også i eksempel A, at stifte selskabet med mere end bare de 670 kr det nu koster i stiftelses gebyr, så man hele tiden havde en forsvarlig kapital til rådighed i selskabet.

Og min forvirring var om jeg (når der var midler til det i selskabet) måtte bogføre det som en udbetaling af gæld til ejer, hvis jeg lavede et udlæg af varelageret. Eller om der skulle en lang procedure igang.

Du må hæve dit udlæg når der er penge til det - uden udlæg i varelager eller noget. Husk dog at lån fra hovedaktionær til selskab skal der altid aftales markedsrente (lav et lille lånebrev på anfordringsvilkår) ofte mellem 6 og 12% (eller overkurs)

Når du låner selskabet 10.000 kr f.eks. så står det som gæld i selskabet som så tilgengæld køber varelager for 10.000 kr der står som værdi og det går i rundt 0

Når du så sælger fra varelager så går varelageret ned og er måske kun 5000 kr værd. Det skal jo meget gerne modsvares af en indtægt på måske 8000 kr = 8000 ind i værdi i penge i bank og 5000 kr ud i værdi varelager - og selskabet har nu 3.000 kr i overskud

Disse 3.000 kr kan du bruge til at betale gæld tilbage til dig selv med MEN - er der ikke en masse andre omkostninger trods alt, som gør, at du løbende skal bruge det overskud du skaber i begyndelsen til at drive selskabet fremad .- og i så fald må du regne med, at det kan tage tid at få betalt dig selv tilbage.

Hvad selskabet kapital angår, så er det afgørende, at du ikke kommer under halv kapital. Hvis du stifter med 1 krone i kapital, så er den borte allerede når du har betalt den lovpligtige arbejdsskadeforsikring på 1200 kr og mon ikke der er et par andre regninger, inden du begynder at tjene penge i selskabet

Du kan derfor godt låne selskabet penge til varelager, hvis du er med på, at det kan tage tid at få dem igen og at du kun kan få dem igen ud af dit rene overskud som du ikke skal bruge til at drive selskabet videre frem for (købe nye varer osv) MEN du skal stifte med en kapital der er stor nok til alle andre udgifter er dækkede generelt, indtil selskabet er overskudsgivende, for ellers kan du komme i klemme med kapitalberedskabet og det kan være alvorligt. Læs evt: http://johnhannover.blogspot.dk/2014/02/kapitalberedskabIVS.html som beskriver den risiko man kan få som person/ejer ved ikke at ha forsvarligt kapitalberedskab.

vh John H

Style-INS:

Jeg tænker så at det kan være lidt farligt at stifte selskabet som i eksempel B hvor at jeg starter selskabet med f.eks 26.000 og regner med at skulle bruge 23.000 på varelageret. Dette vil jo medføre at man ikke har et forsvarligt kapitalberedskab, ville jeg jo umiddelbart mene ?

nej a og b har begge to ingen påvirkning af kapitalen.

I B køber du for 26.000 kr ( som du jo så må låne et sted da selskabet ikke har pengene) - men da du køber værdi for pengene, så påvirker det slet ikke kapitalen

Du låner 26.000 af dig selv eller banken - helt ligemeget - det giver selskabet en gæld og nu er kapitalen alt andet lig -25.999 - men du får jo 26.000 kr i banken og så er kapitalen igen 1 krone

Så køber du varelager for 26.000 kr og banken går i 0 men til gengæld har du nu en værdi i status på 26.000 varer som er helt lige så godt som alt andet og derfor har du stadigt 1 krone i kapital

Det du ikke må, er at bruge kapital på noget der ikke giver en værdi som lager gør. Ex betale forsikring, frimærker, visitkort, netværk og andet for det udhuler din 1 krone

Varelager er IKKE en udgift - ikke før du sælger varen hvor vareforbrug bliver en udgift, men der har du jo varesalg som indtægt

Det er derfor ikke den store forskel på om du stifter med mere kapital eller låner penge til varelager - Låner du penge kan du få dem ud, stifter du med mere kapital kan du ikke umiddelbart, MEN det siger sig selv at med 1 krone i kapital, så er den kapital væk efter arbejdsskadeforsikring . med 26.000 kr i kapital har du stadigt langt over halvdelen i behold og det er jo klart bedre som du så i mit link.

Varelageret har bare ikke noget med det at gøre - det ødelægger ikke kapital uanset det er selskabskapital eller lån

vh John H

Det er værd at huske at det ikke er ulovligt at tabe mere end halvdelen af sin kapital. Det er alene årsag til at man senest 6 måneder efter skal holde en generalforsamling for at træffe beslutning om "hvad man så gør"..... Det behøver ikke betyde at kapitalen skal genskabes på dag 1. Man kan i princippet køre med negativ egenkapital i flere år, hvis man eksempelvis påtager sin personlig hæftelse. 

En anden ting er så kravet om at opretholde et nødvendigt kapitalberedskab, som ikke nødvendigvis skal ses i sammenhæng med tab af kapital. Det er spørgsmålet om at have kapital nok til at klare sine betalinger. Det kan så opfyldes ved at ejer eksempelvis stiller kapital til rådighed. 

Nu er jeg ikke så bekymret for trådstarter, som virker til at have opmærksomheden det rigtige sted. Jeg er enig med dig John, at reglerne om selskabskapital skal tages meget alvorligt, herunder at det er en god ide at starte med tilstrækkelig kapital. Tidligere på ugen var revisorforeningen ude med en opfordring til at man skal være påpasselige når man har med et IVS at gøre. Ikke mindst set i lyset af at den gennemsnitlige selskabskapital er på 3.000 kr.

Henrik Koudahl:

Nu er jeg ikke så bekymret for trådstarter, som virker til at have opmærksomheden det rigtige sted.