@ Jesper – Ja jeg solgte skam firmabilen for at få råd til domænet. Jeg er nu i stedet den mindre glade indehaver af en Ble-ekspress af en Citroen Berlingo, hvis absolut eneste gode egenskab er at den kan sluge 3 børnesæder på bagsædet. Salget af bilen nævnte jeg nu ikke i min pressemeddelelse ;-)
@ Louise E – som du kan se via linket til computerworld ovenfor var domænet lidt dyrt og prisen havde således en nyhedsværdi i sig selv.
@ Ronnikc – nu blev Rom jo ikke bygget på én dag og jeg forventer da heller ikke at vinde nogen pris for designet som er lavet på 5 minutter J Løsningen der er online nu er efter min mening væsentligt bedre end alternativet - som var at skrive at sitet er under konstruktion.
Flot webdesign er af interesse for multimedia-designere, jeg går derimod op i at udleje nogen sommerhuse. Grimme websites konverterer mindst lige så godt som flotte – faktiske væsentligt bedre mener mange. Der er ingenting til at distrahere besøgende på sitet nu – book et sommerhus eller surf videre J
Et gratis tip: titlen på forsiden af dit website er ”Redweb.dk - Forside”, det er selvfølgelig en super god titel hvis du gerne vil have besøg på sitet af personer der søger efter ”forside” eller det meget konkurrenceprægede ord ”redweb” ;-) – måske skulle du bytte det ud med ”Webdesign din-by” eller lignende. Hvis du interesserede dig for den del af webproduktion ville prisen for domænet måske ikke længere forekomme dig som værende sindsyg. Det er muligt du har ret – det vil tiden vise.
@ Emil Larsen - Ja det vil man jo nok først kunne sige om 3-5 år, uanset hvad er domænet til den tid formentligt væsentligt mere værd end den WW Touran jeg solgte for at købe det J
@ Andre
Jeg har fået et par henvendelser om hvordan/hvorfor pressemeddelelsen fik dækning.
Jeg udsendte meddelelsen via pressesystem.dk – den absolut billigste løsning til 350 kr. inklusiv moms.
Nu skal jeg ikke foregive at være ekspert på området, da dette som sagt var min allerførste pressemeddelelse på dansk. Men derfor kan man jo godt kloge lidt i det J
For det første er en pressemeddelelse ikke en reklame – tænk som er avisen og se på dit budskab. Hvorfor skulle avisen trykke det? Har det avis læsernes interesse? Hvis ikke så drop udsendelsen.
Alle eller i hvert fald nogen af de følgende 5 punkter skal gerne være opfyldt:
- Nyt/aktivitet –Nyt firma vil udleje sommerhuse på nettet for 20 millioner om året indenfor 3 år.
- sensation/det uventede - et dansk domæne kan koste 200.000 kr.
- nærhed/identifikation – lille iværksætter IT kælderfirma fra Holstebro går ind i ny branche
- konflikt – nu får de eksisterende store firmaer på markedet høvl
- væsentlighed – pas
Husk også nyhedstrekanten = det vigtigste øverst:
Lever budskabet i overskriften og i de første 2 linier – det skal maksimalt fylde en A4 side gerne mindre og være opbygget sådan at man kan ’skære væk’ nedefra – således at redaktører hurtigt kan skære til alt efter hvor meget plads de skal fylde ud.
Jeg sendte ikke billeder med – men man kan eventuelt linke til billeder.
Kontakt oplysninger – telefonnummer og adresse, hav eventuelt yderligere baggrundsmateriale klar til dem der ringer.
Send eventuelt meddelelsen personligt til et par udvalgte personer og følg eventuelt op over telefonen.