Hej.. |
Hej Henrik
I første omgang er det en god ide at aftale præcist hvad der skal ske på siden og hvem der leverer indholdet. Du skriver blandt andet at der "sikkert" er en del tekst og billeder, hvilket lyder upræcist og derfor også kan have effekt på din arbejdstid med projektet. Er det 5 -10 eller 50 billeder? som eksempel. Er de skåret til og klar til at blive smækket ind, eller skal du sørge for at de arter sig størrelsesmæssigt først?
Det kan være svært at gætte sig til, erfaring spiller meget ind her, men du kan tage udgangspunkt i hvormange mandetimer du forventer at putte i det og derefter gange det med den pris du har besluttet dig for at du skal have pr. time.
I forhold til vedligholdelsesaftalen er der også spørgsmål der skal besvares, for hvad skal du vedligeholde? komponenter, plugins og tage backup? eller skal du også stå til rådighed når nyt materiale skal lægges på siden?
Som eksempel har jeg sat mig ned og gennemgået de forskellige muligheder og hvad de skal koste http://www.zooweb.dk/index.php/abonnement Det kræver lidt brainstorming, men jo klarer aftalen står om hvem der gør hvad hvornår, jo tættere kommer du på at ramme rigtigt på tilbuddet, for både dig og kunden.
Det afhjælper også en anden ting en gang for alle. Der sker oftest det, at kunden ser dit udkast og får nye ideer til hvad siden kan indeholde. Jo klarer aftalen er, jo nemmere er det at fortælle kunden at de nytilkomne ideer godt kan blive til virkelighed, men ikke er en del af det tilbud du gav i første omgang og der dermed er tale om en merpris. Så er der igen klarer linjer og kunden kan vælge at købe det mere, eller at holde sig til tilbuddet i sin originale form.
hilsen
Kenneth Jørgensen
Zooweb