Uundværlig godt eller skidt?

Kunne ikke lige finde den rette kategori, beklager hvis jeg har kigget forkert.

Jeg har med en kammerat haft en diskussion om, hvorvidt det er godt eller skidt at gøre sig uundværlig på i sit job?

Hvad er jeres holdning til det spørgsmål?

Der er INGEN der er uundværlig.

Fru Hartmann:

Der er INGEN der er uundværlig.

- men der er mange der er svære at undvære :)

Jeg synes, det er dybt uprofessionelt at prøve at gøre sig uundværlig. Det er uproduktivt, hvis man f.eks. holder vigtige oplysninger tæt ind til kroppen for at være den eneste, der sidder med overblik, indsigt, kodeord, opskrifter eller hvad det nu kan være.

Jeg kender en sygeplejerske som engang sagde, at "du skal efterlade sin arbejdsplads sådan hver dag, at en anden kan tage over derfra, hvis du ikke kommer i morgen". 

Modsat har jeg arbejdet sammen med en datamatiker, der under sin uddannelse havde fået den opfattelse, at hun endelig ikke måtte give administratorrettigheder til nogen, for så var hun jo "uundværlig". Prøv lige at forestille jer, hvordan vi var stillet, når der skulle rettes noget på en pc, når hun ikke lige var på arbejdspladsen. Fire-fem mennesker, der ikke kan arbejde, fordi en sidder med adgangen helt alene.

Hvis du er dygtig til dit arbejde, er du så uundværlig, som du på nogen måde kan blive.

Fru Hartmann:

Der er INGEN der er uundværlig.

jub:

Fru Hartmann:

Der er INGEN der er uundværlig.

Det er jo relativt efter situationen. Jeg er rimelig sikker på Tobias Dybvad er uundværlig for tv programmet Dybvaaaaad! overlevelse. 

Eller orangutangens mor, i de første måneder. Whatever. 

Det kan godt være du føler eller aldrig har været uundværlig eller nogensinde kommer til at  blive det, og det dermed trigger noget i dig og ender ud i en sådan firkantet udtalelse. Hvad ved jeg, men under alle omstændigheder er den forkert da den mangler forbehold. Det kan godt være du mente i et meget større sammenhæng, men det giver du ikke udtryk for, og det er heller ikke det trådstarter er inde på. 

"hvorvidt det er godt eller skidt at gøre sig uundværlig på i sit job?"

Det var hvad trådstarter spurgte om - og det jeg svarede på.

Din psykoanalytiske tilgang til min mening er noget grænseoverskridende, og komplet irrelevant for spørgsmålet.

Fru Hartmann:

jub:

Fru Hartmann:

Der er INGEN der er uundværlig.

Det er jo relativt efter situationen. Jeg er rimelig sikker på Tobias Dybvad er uundværlig for tv programmet Dybvaaaaad! overlevelse. 

Eller orangutangens mor, i de første måneder. Whatever. 

Det kan godt være du føler eller aldrig har været uundværlig eller nogensinde kommer til at  blive det, og det dermed trigger noget i dig og ender ud i en sådan firkantet udtalelse. Hvad ved jeg, men under alle omstændigheder er den forkert da den mangler forbehold. Det kan godt være du mente i et meget større sammenhæng, men det giver du ikke udtryk for, og det er heller ikke det trådstarter er inde på. 

quote "hvorvidt det er godt eller skidt at gøre sig uundværlig på i sit job?"

Det var hvad trådstarter spurgte om - og det jeg svarede på.

Din psykoanalytiske tilgang til min mening er noget grænseoverskridende, og komplet irrelevant for spørgsmålet. quote

Det kan sådan set godt være det er det, men som jeg sagde, hvad ved jeg. Derfor mere en personlig ytring, der på ingen måde er en konstatering. 

Det undre mig bare hvordan man kommer frem til en så sort/hvid konklusion, det virker som noget der er dannet langt væk fra nogen form for rationel process - men minder mere en Knee-jerk reaction på en provokation. Da dit svar er uden nogen form for ydeligere afrunding, så ligger du jo selv op til at modtageren skal fylde det blanke ind. Om det er komplet irrelevant kan man diskutere, men jeg synes selv at du ligger op til en form for konfrontation da det er frækt skrevet, efter min mening - og det er så en provokation i mig der hopper frem, uden tvivl. Jeg respektere at du har en mening, den er du fri til at have, ligemeget hvad den er dannet af. Men jeg vil bestemt også have retten til konfrontere den, både overfor dig selv, men bestemt også til andre der læser med, når du ligger det op i et debat-forum. 

- og ja jeg kunne godt have undladt at bringe det ind, men jeg synes det er fair at jeg lufter mine tanker for hvordan jeg synes du fremstiller dig selv med sådan en ytring. Det er der ingen ting personligt i, nu mindre du vil gøre det til det. Og i stedet for at fokusere på det, så kunne du debatere din konklusion i stedet, hvilket er det eneste jeg er interesseret i. Men jeg er enig i at det måske var en tand for grovt og det godt kunne omformuleres på en bedre og mindre aggresiv måde.