Jamen jeg vil da godt lægge ud med lidt kommentarer.
Det er lækkert pakket ind og dejlig overskueligt interface.
Jeg fik en del døde links som ikke var døde, bl.a. tricker i facebooks sharer som et dødt link hvilket det ikke er.
Så er der et par andre sites som heller ikke er døde, men måske de har udelukket boots fra at scrape deres sites og i dermed tolker det som en dødt link, det er muligt.
Nu er jeg ikke novice når det kommer til SEO, men måske bør i forklare hvad "For kort indhold på siden" er for en fisk, for kort i forhold til hvad?
Det samme gælder med titler der er for lange og for korte, igen i forhold til hvad, og har i forøvrigt taget højde for de nye pixel bredder på titler?
Det er meget fint i gør opmærksom på nogle fejl på hjemmesiden, men måske bør i så forklare jeres brugere hvordan de løser disse problemstillinger - specielt til den pris i tager for en fuld version, så kunne man måske godt forvente lidt mere end blot en scanning som f.eks. Screaming Frog og andre tilsvarende værktøjer kunne klare - uden en månedlig betaling.
Noget af det der nok irritererede mig mest var, at inden den første scanning overhovedet var færdig, ja så havde du forsøgt at ringe til mig, det er godt nok en tand for aggressivt til mig!
Jeg siger tak for kigget, men jeg må nok erkende, at det desværre ikke er et værktøj der kommer i min værktøjskasse.