Håndtering af fyring (OBS: Meget lang historie)

Hej Amino,

Jeg står og skal til at søge nyt job, så jeg håber I kan hjælpe mig med dette.

- Ps. der er MEGET forhistorie. - sorry

For ikke så længe siden, var jeg ansat i en tøjforretning. Jeg blev ansat i starten af Maj, som butiksmedhjælper på fuldtid, med henblik på at skulle starte som elev i butikken til August. Jeg var rigtig glad da jeg fik jobbet, da jeg rigtig godt kunne tænke mig at tage min elevuddannelse i en tøjbutik. Jeg blev dog en smule skuffet, da jeg fandt ud af butikken jeg var i, mest havde tøj til ældre personer og at deres ung-afdelingen langt fra nåede de andre ung-modetøj-butikkers niveau. Deres sortiment, var efter min meningen nemlig meget fesent, og deres egne mærker var typisk tydelige efterligninger af mere kendte mærker/designere.

Anyway, et job var et job, og jeg tog det med et smil at jeg endelig havde fået et job (er meget svært at få job i 18-års alderen, da man lige nøjagtig er for gammel til at gå til en ungarbejders løn og har den store erfaring, som f.eks. en på 21 har). Da jeg først mødte min daværende chef, var mit førstehåndsindtryk at han var meget ung, men en frisk og flink chef - dette indtryk skulle dog ændre sig med tiden. Jeg hørte efter noget tid, de andre kollegaer gå og lave jokes og bagtale chefen, men jeg tænkte bare "Hey, det gør man jo alle steder."

Lidt efter lidt opdagede min chefs trang til at tale ned til folk. Jeg havde opdaget at man i butikken havde en lidt "playful"-måde at snakke til hinanden på, små drillerier, smarte bemærkninger, osv. - hey, boys will be boys. Men det jeg bed mærke i, var at chefen, der egentlig skulle håndtere situationer professionelt og for øvrigt også behandle sine kollegaer sådan, ikke opførte sig specielt professionelt, måske pga. hans unge alder (midten af 20'erne). Han provokerede mig tit med min højde og kaldte mig "Mini me" osv. - men hey, jeg kunne for fanden ta' det. Så svarede da bare igen, med et "du er da ikke så meget højere selv?" (og dette var han sjovt nok ikke, vi var ca. samme højde). Han elskede at kritisere mig med alt og tage pis på mig foran de øvrige kollegaer, der var bl.a. en situation hvor jeg skulle hænge nogle kroge op på en stang, der blev holdt oppe af en magnet. Da denne magnet ikke kunne bære særlig meget, faldt krogene ned 2 gange, og han grinede og mobbede mig med hvor inkompetent jeg var osv. Da han så selv skulle hænge dem op, faldt den også ned ved ham, og jeg grinede selvfølgelig og sagde et eller andet ala "Det kunne du vidst heller ikke selv?" - dette valgte han så at håndtere, ved at sparke mig over skinnebenet (professionelt, ja).

Det var ikke kun mig han var sådan ved, der var også en anden kollega, som var en af hans venner (de løb sammen i fritiden) der havde oplevet ham håndtere situationer mærkeligt. Kollegaen sad til pause ude i personalerummet og var lige blevet færdig med at spise, så han satte sig over til computeren for at surfe på Internettet det sidste af pausen. Da min chef så kommer derud, har han en kollega med, som er ansat i kæden (han indretter butikkerne). Min chef får så øje på lidt brødkrummer der ligger ved det bord vi spiser ved, og reagerer ved at hæve stemmen og sige "Du har lige nøjagtig 1 minut til at få de krummer der væk!" - i stedet for bare at fortælle ham det almindeligt. Kollegaen, der for øvrigt var en af de bedste sælger i hele kæden, ville selvfølgelig have tørret krummerne op og rydet op når hans pause var slut, det gjorde vi altid.

Han havde det også meget med at se ned på mine idéer og nogle gange nærmest grine hånligt af dem, i stedet for at værdsætte min kreativitet og mit engagement i firmaet.

Det var der det for alvor gik op for mig, at min chef var en arrogant lille nar, der bare elskede at vise sig over for andre, for sikkert at få dækket sine egne mindreværdskomplekser. Altså, en virkelig uprofessionel leder.

Dette gjorde selvfølgelig at jeg ikke længere gav mig 110 %, som jeg ellers ville have gjort. Han beskyldte mig bl.a. også for at lyve om min sygdom på et tidspunkt, og sagde jeg ikke var sygepenge berettet, på trods af jeg var det. Jeg blev nød til at ringe til min fagforeningen 2 gange, før han overhovedet så meget som undersøgte det ved kontoret. Men jeg fik heldigvis mine sygepenge til sidst.

At jeg ikke gav mig fuldt ud længere, medførte så at jeg blev fyret. På baggrund af en advarsel jeg havde fået (Jeg havde smækket røret på for en kollega, i en stresset situation hvor jeg stod på torv alene og gerne ville afløses og han syntes det var mærkeligt jeg tissede meget, på en sommerdag hvor man arbejder hårdt og drikker meget vand). Der var dog også enkelte dage hvor jeg var kommet nogle minutter for sent - dette ved jeg godt er uprofessionelt af mig, men igen, min lyst og mit ildhu til arbejdet var efterhånden faldet pga. min chefs opførsel.

Da jeg blev opsagt, havde jeg været i firmaet i 3 måneder, som butiksmedhjælper (nåede ikke at begynde som elev) og jeg står nu vil til at søge en ny elevstilling indenfor samme branche. Men mit/mine spørgsmål er så:

1. Skal jeg skrive på mit CV jeg har været der? - Vil ikke have de ringer til ham og får en eller anden røverhistorie bundet på ærmet (var han også god til).

2. Skal jeg fortælle til en evt. jobsamtale hvorfor jeg blevet fyret? - Hvis ja, hvor meget skal jeg så fortælle? (den her historie er som I nok kan se, lidt lang - og er ikke engang det hele J)

.. og så lige lidt spørgsmål der ikke har så meget med tråden i sig selv at gøre

3. Overvejer at tage min elevuddannelse i København (er selv fra Frederikshavn/Aalborg) - vil de nogensinde ansætte en jyde der ikke har boet der før, frem for en inkarneret københavner?

4. Nogle der kender nogen tøj-/elektronik-forretninger i sjællandsområdet der søger en elev? :)

Jeg håber meget I kan hjælpe mig med nogle af disse spørgsmål!

Ps. Jeg undskylder for evt. stave-/grammatikfejl der må forekomme, da jeg er for doven til at læse det igennem lige nu

// Kasper A