Hej Aminoer
Jeg har kørt et enkeltmandsfirma ved siden af mit faste job siden nytår. Nu står jeg og skal have ansat min samboende kæreste på del-/flextid eller hvad man kalder det. Altså så hun kan arbejde når der er brug for det.
Skal jeg ansætte hende som det er nu (enkeltmands)? Skal jeg omdanne til ApS inden jeg ansætter hende og mig selv?
Hvordan med barsel både hos mig og hende (både hvis enkeltmands- og hvis ApS)
Hvad er der af gode råd i denne situation?? |
Jeg synes ikke det i sig selv er så afgørende om du gør det i personlig virksomhed eller ApS form. Din kæreste vil ha det nemmere i forhold til senere evt dagpenge, ved det at hun er kæreste og ikke din ægtefælle. Bliver hun det en dag, vil det være langt vanskeligere bare med tro og love erklæringer at få dagpenge, uden din virksomhed lukkes - men det er jo fremtid
Hvis du alligevel vil lave ApS så gør det, og ansæt jer begge der- frem for først i det personlige, det er lidt nemmere og renere sikkert. Som ansat i ApS vil det være nemt for hende at kunne (og skulle) påvise at hun opfylder betingelser for barsel -
For ejere er det også relativt simpelt, de skal uanset det er personlig virksomhed eller ApS (selv ejer af aps bliver i barsel set som selvstændig helt som personlig virksomhed)
Der skal bevises en indtægt som svarer til dagpenge kravet (ca 260.000 p.a.) for at kunne ha optjent ret til fulde barselspenge, ellers får man bare et nedslag, hvis man ellers opfylder betingelser for barselspenge som du let kan google
Da indtægt for personlig virksomhed er vanskelig at bedømme, kan det altid drille, men man vil se på overskud som udgangspunkt og i ApS også på lønnen - men man accepterer f.eks. - at der ikke har været løn i 2014 hvis man går på barsel 1/5 - og accepterer man anvender f.eks. lønnen for 2013 som gennemsnit, idet man ved, at løn i aps kan svinge for en selvstænding og måske altid udbetales i store klumpler.
Udbetaling DK kan sige mere om det hvis du kommunikerer med dem - og du indberetter barsel med nemID for firmaet til nemreffusion.dk
vh John H