|
Hej Amino’er Vi har oprettet et I/S i begyndelsen af 2014 og har derfor et par hurtige spørgsmål angående fradrag. Vi læser på universitet og bestiller eksamenskurser fra Aspiri (https://aspiri.dk/). Dette er en nødvendighed, fordi vi har travlt i virksomheden. Derudover lærer vi også en masse, som vi benytter i den daglige drift. Må vi trække fakturaen fra i skat? Og hvad med momsfradrag? Derudover kunne vi også godt tænke os, at få afklaret hvad vi generelt må trække fra i et I/S. Vi har ikke kunnet finde en konkret liste for I/S, men kun generelle lister. Og reglerne skulle være lidt strammere i personligt ejede virksomheder – fremfor selskaber osv. Vi kan specielt ikke gennemskue reglerne for mad, restaurantbesøg og generel repræsentation. Vi har blandt andet kigget efter svar på John’s udmærkede blog http://johnhannover.blogspot.dk/, men desværre forgæves. På forhånd tak. :-) |
1 Nej i må absolut ikke trække eksamenskurser fra. Man kan i visse tilfælde trække uddannelse fra hvis det er uddannelse som dels bygger oven på en eksisterende OG er nødvendig for at kunne skabe indtægten. Det kunne være en elektriker som skulle tage en ny stærkstrømsuddannelse, men ellers er alle kurser ikke fradragsberettigede
Man kan ikke bare sige, at man derved får bedre mulighed i virksomheden. F.eks. kan en frisør ikke bare trække kursus for manicure fra, selv om hun vil udvide butikken. Det er ny uddannelse og giver ikke fradrag - Derimod kunne hun formentlig trække kursus i "permanent for viderekommende" fra.
Der er som ikke den store forskel på fradrag i personlig virksomhed og selskaber. Skal man sige noget generelt, så er det naturligvis sådan, at hvis ting kan bruges privat og forventes gjort det, så skal momsen deles i privat/firma brug http://johnhannover.blogspot.dk/2013/12/aktiver-kbt-til-blandet-brug-privat-og.html men ellers gælder blot, at det man køber i sagens natur skal kunne dokumenteres købt for at skabe indtægt i virksomhed og ikke for andet.
Der er så en række regler for moms - fælles for alle - og skattefratræk, hvor visse ting holdes uden for 100% fradrag. En god liste er https://www.danskrevision.dk/Nyheder/Documents/Marts%202012%20Skatte-%20og%20momsfradrag%20ved%20repr%C3%A6sentation.pdf
Endeligt gælder naturligvis, at der er forskel i hvorvidt man kan fratrække et underskud i anden personlig indkomst, i forhold til intensiv drift og hobbyvirksomhed
I må bare spørge hvis I har noget specifikt.
Bliv gratis medlem