Ja, det er helt korrekt. Der er ikke noget problem i at sælge keys på den måde. Men du vil sandsynligvis skulle købe det fulde spil hos udgiveren, og derpå selv scanne koden.
Bemærk, at de fleste spiludgivere har ret store principielle problemer med denne praksis, og at dette kan give dig problemer.
Der er nogle praktiske forhold du skal være opmærksom på før du går i gang.
1. Svindel er et GIGA problem på dette område! Der er butikker der åbner, og lukker i løbet af et par dage, fordi svindlere har tømt deres lager. Den typiske løsning på dette er en manuel validering af ordrerne. Potentielt validering af hver eneste ordre. Det er IKKE nok, at du vælger Paypal som betalingsløsning. Paypal dækker kunden, og ikke dig. Jeg kan næsten ikke lægge nok vægt på dette. Dit forretningsgrundlag kan være revet væk under dig i løbet af få timer, hvis du ikke passer på. Jeg har desværre set det ske 
2. Skæv konkurrence pga momsreglerne. Der er steder i verden, hvor der ikke opereres med moms (og her mener jeg ikke Nordjylland
). Du vil skulle konkurrere med denne type butikker på et marked der både er ekstremt prisfølsomt og afsindigt gennemsigtigt. Det kan være overordentligt svært.
3. Det er også muligt for dig at købe koderne engros. Hvis du ønsker det kan jeg give dig navnene på nogle danske og udenlandske distributører, der ikke snyder dig. Men du skal være frisk på, at tingene betales forud, og det er ikke alle der har is nok i maven til at sende et par hundrede tusinde til kina, og håbe at der kommer en email tilbage med en stak scannede og gyldige koder.
4. køber du internationalt, så være helt, helt sikker på at du og leverandøren er enige om hvad der leveres. Eksempelvis har der været eksempler på, at Steam er gået ind og har låst koder til et givet sprog. Jeg husker et FPS spil, der godt nok var på engelsk, men pludseligt lavede Steam en skummel aftale med producenten, som betød at spillet kun kunne spilles på sproget der hørte til regionen det var udgivet i. Det var dælme et problem, da det viste sig at mange af koderne kom fra Polen.
Overordnet set vil jeg anbefale dig, at du lige tænker dit koncept igennem. Der er nogle spillere på dette marked der er gigantiske og super professionelle. Det er svært, grænsende til umuligt at konkurrere med dem. Køber du ikke hver spil i multipla af tusind, så tror jeg du vil få meget svært ved at få priser og betingelser der tillader dig at være med i dette game.
Dertil kommer, at du skal have 100% styr på sikkerheden. Der sidder desværre folk klar til at udnytte det mindste sikkerhedshul. Og de kaster sig øjeblikkeligt over enhver ny butik der slår sig op på dette marked.
Jeg siger ikke, at det er umuligt, men det kræver mere end at man lige gør det for sjovt.