Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Momsindberetning af genstartet personlig virksomhed

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Aarhus
Tilmeldt 31. May 07
Indlæg ialt: 23
Fra  iPaper A/S Skrevet kl. 20:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har i perioden 2004-2014 haft en momsregistreret personlig virksomhed. Da jeg skal til at ændre virksomhedens formål, navn og gerne vil starte på en frisk, har jeg ophørt virksomheden fra d. 10-03-2014 - hvilket er udført. Jeg har i samme omgang startet den "nye" virksomhed fra d. 11-03-2014 - hvilket ligeledes er udført og er OK.

Men da den nye virksomhed også er personligt ejet så får den jo samme CVR-nummer som den tidligere. Hvis jeg logger ind på SKAT.dk så får jeg mulighed for at vælge mit CVR nummer, som altid, og kommer nu ind under den nye virksomhed.

Spørgsmålet er nu, hvordan indberetter jeg min moms for den gamle virksomhed, for første halvår af 2014? Logger jeg ind på SKAT så har jeg fuld liste over alle tidligere momsindberetninger i det gamle firma, selvom jeg er logget ind på det nye (som jo er samme CVR nummer).

Er det et spørgsmål om at jeg simpelthen bare laver een samlet momsindberetning hvori jeg sammenlægger tallene for resterne af den gamle virksomhed, sammen med tallene for den nye - hvorefter fremtidige momsindberetninger udelukkende er for den nye? Bogføringen foretages naturligvis hver for sig i de respektive regnskaber.

Mvh,
Mark 

Tilmeldt 19. Oct 08
Indlæg ialt: 1822
Skrevet kl. 20:56
Hvor mange stjerner giver du? :

I min verden har du bare ændret din virksomheds form og branche. Det kunne du have gjort på virk.dk uden at lukke og åbne igen. 

Håber, der kommer nogle kloge hoveder på banen, men jeg tror, du skal lægge tallene fra det gamle og det nye firma sammen og indberette det samlede beløb. Dit cvr-nummer er koblet op på dit personnummer, så Skat vil sandsynligvis anse dig for at være den samme yder, men med et nyt navn.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 21:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Korrekt Birte!👍

Fra Aarhus
Tilmeldt 31. May 07
Indlæg ialt: 23
Fra  iPaper A/S Skrevet kl. 21:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Super - tak til begge, det lyder som om min plan ikke er helt ved siden af i så fald :)

Og helt korrekt - jeg kunne reelt blot omdøbe virksomheden. I min optik var en genåbning dog den nemmeste måde at starte helt på frisk ifht. ny kontoplan, nyt regnskabsprogram, osv, uden at skulle overføre bagagen fra de sidste 10 år.

Mvh,
Mark 

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)