Hej Nina
Jeg mener du fokuserer på de forkerte ting, ved din fremtidige løsning. At snakke platform, månedsbetalinger etc. skygger for de virkeligt vigtige, nemlig hvem kan lave den webløsning, der giver jeres forretning størst værdi.
Det svarer lidt til at vælge håndværker ud fra om der er Black and Decker eller DeWalt i værktøjskassen, det er ikke markant bedre end at rafle om det.
I stedet syntes jeg du skal prøve, at finde ud af hvem af de potentielle leverandører der kan lave den bedste side, til jeres virksomhed.
Det er ikke så svært som det lyder, det foregår dels ved at kigge på tidligere referencer og ved at tage et indledende salgsmøde.
Hvis der ikke er nogle referencer eller de ligger en liga under hvor du gerne vil havde jeres side til at være, så er det et klart tegn om at man bør holde sig væk.
På mødet vil leverandøren, hvis hun er god, prøve at skabe så meget værdi for jer som muligt, ved at give konkret feedback på jeres case, gøre opmærksom på trends og komme med forskellige forslag til jeres strategi. Her er vinderen den leverandør, som i føler har givet jer mest.
En ting, som også skal afklares på mødet, er om kemien er god, selv den bedste leverandør kan med den bedste kunde lave et ringe resultat, hvis ikke kemien er i orden.
Jeg håber du kan bruge mine råd, som jo nok afviger en del fra de andre i tråden.