Efter 15 år med IT som arbejde og livsstil, er jeg grundet sygdom, endt på kontanthjælp. Nu kommer 64 dollars spørgsmålet så. /En fanget mand |
Nej, det kan jeg ikke se, at der skulle være nogen hindring for at gøre.
Men hvorfor vente, til du har fået en pensionssag igennem? Det kan være en langsommelig proces. Når du allerede nu kan skaffe kunder, er en årlig indtægt på kr. 60.400 ved siden af FTP meget lidt. Hvis du er dygtig til IT, vil du ved at arbejde hjemmefra, nok let kunne tjene så meget, at du hverken har lyst til at få pension eller bistandshjælp ved siden af. Tal med din sagsbehandler om mulighederne, for ganske vist vil de modregne din bistandshjælp, men uden at kende satserne har jeg på fornemmelsen, at der heller ikke skal så mange kvalificerede, udfakturerbare timer til, for at du indhenter og overhaler satsen. Og så er du fri for at skulle spørge nogle om noget og kan slippe for at være "En fangen mand".
Held og lykke med det.