Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Flere omkostninger end indtægter - fradrag?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 7. Aug 12
Indlæg ialt: 180
Skrevet kl. 09:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej folkens

Hvis man ejer en enkeltmandsvirksomhed, og fx. det 1. år har flere udgifter end indtægter (her tænker jeg udelukkende fradragsberretigede omkostninger såsom hjemmeside, diverse reklame , markedsføring osv.) Det er en konsulentvirksomhed, så der er ikke bundet det helt store i det.

Men lad os sige man det første år har omkostninger for 50.000 og indtægter for 10.000kr, kan jeg så "få" 40.000 i skattefradrag på min 2. indkomst som lønmodtager ved siden af? Altså for at skære det ud i pap - må jeg tjene 40.000kr mere inden jeg skal betale skat af dem, eller hvad sker der med fradraget hvis man ikke har nogen indtægt til at trække det fra i, i virksomheden?

Fra Højbjerg
Tilmeldt 13. May 12
Indlæg ialt: 696
Fra  PhoneWear Skrevet kl. 09:51
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej "lowdog",

Ja, du må gerne tage fradrag for dit underskud i virksomhed.

Men... Der er visse forbehold. For at få fradrag for underskuddet skal din virksomhed være erhvervsmæssig og ikke hobby. Og den sondring er lidt af en gråzone i praksis. En erhvervsmæssig virksomhed skal have til formål at opnå et økonomisk overskud, og sker for egen risiko og regning. Desuden skal den drives med den "fornødne intensitet og seriøsitet".

Kan du stå foran spejlet og kalde din virksomhed for erhvervsmæssig mens du "ser dig selv i øjnene", så gå efter fradrag for underskuddet. Det værste der kan ske, er at skat henvender sig og beder om en forklaring og efterfølgende underkender det.

KH. Lars

Find massere af billige iPhone og iPad covers på www.phonewear.dk

Tilmeldt 19. Oct 08
Indlæg ialt: 1822
Skrevet kl. 10:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Lars Thomsen:
En erhvervsmæssig virksomhed skal have til formål at opnå et økonomisk overskud, og sker for egen risiko og regning. Desuden skal den drives med den "fornødne intensitet og seriøsitet".

Fuldstændig enig med Lars. 
Det vil muligvis føre til en nærmere granskning fra Skat, som man naturligvis ikke behøver at være bange for, når tingene er i orden. 

Og "intensitet og seriøsitet" vil bl.a. blive målt på, hvor meget du markedsfører dig. Altså om du laver et seriøst salgsarbejde for at få kunder i din forretning.

Samtidig vil de kigge på, om de udgifter, du så har haft (og vil trække fra) er brugt til nødvendige driftsmidler, til ovennævnte markedsføring eller andre tiltag, der på sigt skal styrke din forretning og dine indtjeningsmuligheder.

Da vi selv startede, fik vi det råd af en gammel "rotte", at vi skulle forsøge at vente med at anskaffe ting, til vi havde tjent pengene til det, for så stiller Skat ikke så mange spørgsmål Smile

Tilmeldt 7. Aug 12
Indlæg ialt: 180
Skrevet kl. 11:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Som jeg skrev i 1. indlæg, så er det udelukkende fradragsberrettigede ting som udgør omkostninger, og eftersom de er fradragsberretige mhb på at skabe omsætning / markedsføring, så er der vel ikke den store ko på isen ved at forklare skat det? Det er ting som hjemmeside, flyers, brochurer, internet markedsføring osv. Altså kun salgsfremmende omkostninger.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47143
Fra  John Hannover Skrevet kl. 11:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Korrekt - der er ikke problem ved at have underskud forudsat du kan overbevise skat om at det er en seriøs virksomhed du driver og ikke noget hobbypræget - hvor du bare gerne vil ha computer, telefon, internet osv gjort skattefrie - Kan du overbevise dem om det er det korrekt at fratrække underskud i personlig indtægt. Det er jo ikke en vits at skulle gøre i mange år - men det er lovligt. Læs evt http://johnhannover.blogspot.dk/2013/02/seris-virksomhed-eller-hobbyvirksomhed.html hvor forskel på seriøst drevet og hobby er forklaret yderligere

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)