Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Det forkerte topleveldomæne kan give gevaldige problemer.

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 975
Fra  Ubivox ApS Skrevet kl. 11:27
Hvor mange stjerner giver du? :
Nu er dette caféen og det er fredag, så jeg tænkte at jeg lige ville benytte lejligheden til at advare eventuelle kommende iværksættere der investerer i et IT-system om ikke at lave en banal fejl jeg konstant støder på i størrer IT-systemer.

I vores lille verdensfirma har vi valgt at benytte toplevel-domænenavnet .info i stedet for det klassiske .dk eller .com. Det gør vi fordi det delvist var nemmere i sin tid at få de navne vi ønskede, samt at vi godt kan lide idéen med .info til senere hvor vi muligvis vil prøve kræfter med det scandinaviske marked på samme adresser. Samtidig kommer der også flere og flere forskellige topleveldomæner (tld) som f.eks .museum .aero osv. for på den måde at kunne kende bedre forskel på de forskellige sites

Vi har dog været så smarte at registrere .dk udgaver af de adresser vi nu har kunne få fingre i. Men vi vil helst ikke benytte dem, hvis vi kan undgå det.

Nu er det så vi kommer til årsagen til min omgang fredagsbrok. Hvorfor er det lige at KOB.dk mener at .info er en ugyldig e-mail adresse (jeg sad med en telefonsælger i 20 min og forsøgte at forklare ham hvordan tingene hænger sammen)? Hvorfor kan jeg ikke reservere den nye udgave af OS X (Tiger) hos Fona, uden at få af vide at min e-mail adresse er ugyldig? Det samme gælder utallige andre eksempler jeg er stødt på i tidens løb.

Den helt konkrete tekniske årsag er, at de alle benytter et system der validerer e-mail adresser. Dvs hvad de mener er en rigtig/gyldig e-mail adresse. Problemet er bare at de systemer for det meste er skrevet således, at de enten kontrollerer en række fastlagte topleveldomæne-endelser, eller siger alt over 3 bogstaver efter . er ugyldigt.

Det er mig en gåde hvorfor køberne af disse systemer er faldet for disse cowboytricks og ikke beklager sig over at de mister kunder/kontakter. Måske fordi de aldrig finder ud af at folk går forgæves?

Derfor hermed en opfordring til alle der samler e-mail adresser op vha af websites, programmer og lignende. Lad være med at gå i den fælde. Sørg så vidt muligt for at få alt tilsendt og sorter bagefter i stedet for før. Eller lav en verifikation af e-mail adressen ved at sende en e-mail og bed brugeren klikke på et link i den for at være helt sikker.

Et godt fif er også, at forsøge at skrive eventuelle fejlmeddelelser på en måde der gør det muligt at kontakte jer alligevel og få yderligere information. I Fona''s tilfælde fik jeg bare en advarsel om, at min e-mail adresse er ugyldig. Godt jeg ved lidt mere om emnet end de gør, for havde det været min mor var hun gået i panik over at hendes e-mail pludselig er blevet ugyldig.

Nå men det var lige dagens brok over halvhjertede IT-løsninger med minimal omtanke. Nu kan jeg gå tilbage og vente spændt på at jeg får fingrerne i Tiger.

God weekend alle sammen!
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)