Jeg kigger ofte i Virksomhedsbørsen men det "irreterer" mit øje at der ligger annoncer helt tilbage fra midten af sidste år. Er der ikke en mulighed for at filtre på at se de som er oprettet for eksempel indenfor en månede, uge eller lignende?
Det er ikke mange svar der er kommet på denne her. Jeg synes det er smadder frustrerende at se gamle annoncer om virksomhedssalg, mange er flere måneder gamle. Kan man ikke få et filter eller simpelthen de-aktivere disse efter for eksempel 2 uger?
Fordi en annonce er 1-2 år gammel, kan virksomheden jo sagtens være til salg endnu. Vi gør et hæderligt forsøg på at slette dem der ikke er aktive og mener det lykkes ok :-)
Ja, du har da ret men jeg tvivler på at alle de gamle annoncer som ligger her, er aktive endnu. Det vil være smart at "annonce-ejeren" selv skal gen-aktivere annoncen f.eks efter 30 dage. Amino kan sende en mail til "ejeren" om at gen-aktivere eller slette. Det vil virke langt bedre og mere overskueligt for brugerne af Amino.
Det er vores vurdering at de er. Vi har flere mekanismer der fjerner annoncer, der f.eks. ikke bliver besvaret m.m. Og vores erfaring viser os, at mange virksomheder kan være til salg igennem flere år. Så lige nu mener vi at vi gør det bedste for alle parter.
Det er mig der er ansvarlig for at rydde op i annoncerne på virksomhedsbørsen. Det bliver gjort ugentligt. Der ligger mange gamle annoncer som stadig er aktive, hvor vi kan se at sælgeren har korrespondance med flere interesserede købere. Oplever man ikke at få svar på en gammel annonce, kan det sagtens være fordi den pågældende sælger allerede er igang med at snakke med flere interesserede købere, men ikke har fået forhandlet salget på plads endnu.
Man kunne sikkert godt lave en filtrering så du kun så de nyeste, men nogle gange ligger virksomhederne der længe fordi det er et skide godt køb og sælgeren gerne vil have den rigtige pris eller den rigtige køber til at overtage, og det kan man jo i og for sig godt forstå
Jeg håber meget udover denne mindre irritation at du får noget ud af virksomhedsbørsen
Jo, det er fint nok som det er; det er jo også blot MIN mening. Men hvis man er lidt kreativ så er der sikkert muligheer for en slags "status"; (under forhandling, solgt, in-aktiv...osv..) Men der kan jo være fremtiden byder lidt på det område; man kan jo ikke lave et perfekt system fra dag ét.
Vi spørger jævnligt om de har solgt/er inaktive og så ryger de ud. Folk får som regel en del bud og hvorfor skulle de skræmmer en ny køber væk ved at fortælle den er under forhandling?
Amino virksomhedsbørs er ikke nogen ny service, den har kørt i godt 5 år og vi har virkelig arbejdet meget med netop den problemetik du beskriver. Men derfor kan vi altid bruge gode råd, så tak for dem.