Hej, earpods.dk er jo lukket nu og overtaget af et advokatfirma. En af mine venner har en YouTube kanal, som har reklameret for earpods.dk, og han spurgte mig om deres lukning kunne have nogen indfyldelse på ham og om han skulle tage de videoer ned hvor han reklamerer for dem. Så vidt jeg ved er det earpods.dk der har valgt et forkert navn så de bryder varemærkeloven, og derfor burde det ikke have nogen indflydelse på ham, og rent juridisk behøver han ikke pille de videoer ned... - eller er der noget jeg har misforstået eller overset? Jeg ville lige dobbelttjekke før jeg får sagt noget forkert. |
Jeg kender ikke historien bag, og det oplyste om sagen er noget sparsomt, men hvis vi antager at den lukkede hjemmeside handlede i strid med varemærkeloven, så bør din ven træde varsomt.
Han vil naturligvis kun være ansvarlig for egne handlinger og undladelser, men såfremt han i en video anvender andres varemærker (eller et varemærke der ligner for meget) så vil han kunne være ansvarlig herfor, også selvom videoen er en reklame for andre.
Især såfremt han er er klar over, at videoerne har et varemærkekrænkende indhold.
Helt grundlæggende er han ansvarlig overfor den brug han selv gør, men han kan også være ansvarlig for medvirken til andres krænkelser af varemærkeloven.
Ovenstående er ikke et udtømmende svar, det er jeg klar over, men det kan måske give dig/din ven et lidt bedre grundlag at træffe en beslutning ud fra.