Den 20. marts inviterer GLOBAL-Network i samarbejde med VÆKSTHUS Hovedstadsregionen til et stort netværksarrangement i Oddfellow palæet for alle virksomhedsejere i hovedstadsområdet.
Hiv et par timer ud af kalenderen den 20. marts og kom til netværksarrangement. Vi garanterer at du ikke går tomhændet derfra.
Der vil på dagen være repræsenteret 300 virksomheder fra forskellige brancher, alle med det formål at udvide sit professionelle netværk.
Arrangementets varighed er fra klokken 12.00 til 16.00, og du vil i dette tidsrum have de optimale rammer til at kickstarte professionelle relationer med netop din nye kunde, leverandør eller sparringspartner.
Der vil være mulighed for at deltage på workshops, høre spændende foredrag og ikke mindst netværke med andre virksomhedsejere. Dette enten på de fastlagte netværksmøder, eller i loungeområdet, hvor forretningsfolk fra forskellige brancher vil møde hinanden over en kop kaffe, mens de bevæger sig rundt mellem de opstillede virksomhedsstande, eller slår sig ned ved et cafébord.
Billetterne koster i forsalg 100,00,- ex. moms, hvilket inkluderer let forplejning under arrangementet, og købes fra den 17. januar 2014 på www.Billetto.dk/NA2014
På dagen vil der kunne købes billetter i døren til 150,00,- under forudsætning af at der ikke er udsolgt.
Ønsker du at vide mere om standplads og andre repræsentationsmuligheder, er du velkommen til at tage kontakt til Louise Juhler på lj@global-network.com
Vi ses den 20. marts i Oddfellow palæet til en begivenhedsrig dag – husk rigeligt med visitkort. |
NETVÆRKSARRANGEMENT - 20. marts - Oddfellow palæet - Billetpris 100,-
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)