Jeg laver dette indlæg, fordi jeg ønsker at få feedback på min nyligt lancerede hjemmeside, som jeg, sammen med mine partnere, har lagt mandsblod og utallige dage og nætter i at få op at køre. Al form for feedback vil blive modtaget med stor glæde (om selve idéen, hjemmesiden, funktioner osv.)
Jeg håber at I har lyst til at tilsidesætte 5 minutter til at hjælpe os!
- Morten
Lidt om hjemmesiden: Jeg har, sammen med mine to partnere, for nyligt lanceret denne hjemmeside hvis primæe formål er, at skabe kontakt mellem hjælp-søgende og hjælp-givende. Der er et hav af forskellige kategorier hvori man kan tilbyde og søge sin hjælp, både som privat og som virksomhed. Det er muligt at søge alt lige fra studiebolig og overnatning til snerydning og massage.
Overordnet set, synes jeg at designet er pænt, måske lidt "template-agtigt". Jeg synes at annonceteksterne er lidt svære at læse, som om det hele står for tæt sammen.
Jeg vil også foreslå at I lægger nogle flere metadata på annoncerne, såsom, område og især pris. Det er lidt besværligt at skulle læse sig gennem teksten for måske at finde en pris gemt et sted :-)
Selve ideen er fin synes jeg, det skal I nok få success med, hvis I kan få spredt det glade budskab.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig en overskrift på forreste side der kort og præcist beskriver hvad man kan bruge jeres side til - og så kunne jeg godt tænke mig lidt mere mellemrum imellem de forskellige elementer.
I bruger desuden meta keywords, som ikke er til nogen nytte mere - i skal i stedet ud og have nogle supergode artikler i de lokale aviser og måske lidt større medier når i kommer dertil, ligesom i skal ud og skabe omtale af jeres fede tjeneste :)
Desuden lader det til at der er lidt problemer med ÆØÅ? Eller er det bare mig?