Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Iværksættelse af ny Dyrevelfærds NGO

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 26. Sep 12
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 16:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Aminoer. 

Jeg håber på at kunne få nogle råd, da jeg ønsker, som mange andre herinde, at opstarte mit eget. 

Fra Januar 2014 til December 2014 skal jeg skrive speciale om iværksættelsen af en ny dyrevelfærds NGO. Jeg er til daglig kandidatstuderende på CBS på en af cand.merc linjerne med fokus på nye markeder. Jeg har altså et helt år til at uarbejde et business proposal og heldigvis finder min vejleder emnet meget interessant. 

Min ide:

Jeg er dyreelsker ligesom mange andre, men efter jeg for alvor begyndte at undersøge de forskellige virksomheder indenfor dyrevelfærd gik det op for mig at der var holdninger, udsagn, den måde de fører politik og marketing på, som jeg desværre ikke deler med dem. 

Den virksomhed som jeg gerne vil etablere skal i høj grad være præget af forbrugeren - de sociale medier skal inddrages fra starten i form af enten debatforumer, ideforumer eller andre forumer? (kom gerne med ideer), hvor forbrugeren kan komme med ideer og bud på de problemstillinger der er relevante for dem. Det betyder altså at når man som forbruger bidrager til organisationen hvad enten det er pengemæssigt eller med frivilligt arbejde, bliver ens stemme også hørt.

Om virksomheden derfor skal arbejde lokalt eller globalt eller måske begge dele er altså noget forbrugeren 'bestemmer'.

Dog er virksomheden ikke holdningsløs. Det er en neutral platform hvor bla. andre virksomheder kan henvende sig hvis de ønkser at ændre på de vilkår dyrerne har indenfor deres virksomhed, men måske ikke ved hvor de søge information. Derfor skal store dele af pengene gå til uddannelsespuljer, som forbrugeren igen kan være med til at bestemme over og hvem der skal have pengene. De fleste nuværende dyre NGO'er har nogle meget stramme politikker, hvad det angår pels, kødproduktion osv. Vi som organisation vil gå lidt den anden vej, for vi tror desværre ikke på en verden hvor alle er vegetarer og alle går i bomuldsko. Det som vi tror på som organisation er viljen til at forstå at hvis dyret behandles godt, vil du få et bedre produkt. (Så der er lidt omvendt psykologi i det). Det skal altså gavne mennesket at prioritere dyrevelfærd. 

Det kundesegment som jeg umiddelbart ønsker at ramme er den 'normale' dansker. Jeg vil gerne gå til stålet og få vasket myten væk om at personer der elsker dyr er fanatikere og at virksomheder som lever af dyr som produkt er nogle onde sataner. Alt dette skal bakkes op af eksperter, som har forstand på forskellige områder. Der vil aldrig komme forbud eller løftede pegefingre fra min virksomhed. Der vil komme råd, debat hvor flere sider af sager kan diskuteres og hvor de penge der bliver sat af til projekter virkelig kan gøre en forskel. Man skal altså ikke træde sig selv over tæerne fordi man har købt en dyr pels, men samtidig køber økoæg - det som jeg vil fremme for både forbruger og andre virksomheder er ren og skær hvordan tingene foregår!

Så nu kære Aminoer - før i falder i søvn. 

Kom med alle jeres inputs - både til hvordan jeg undersøger markedet, såvel som til selve virksomheden! 

Da jeg i første omgang skal skrive et akademisk speciale omkring det må I også meget gerne komme med forslag til bøger eller artikler der kan være relavante. 

Jeg glæder mig til at høre fra jer !!!

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)