Det hele er gået lidt stærkt og dette er første gang jeg bevæger mig ud i denne "verden" og betragter mig endnu selv som ret "grøn" indenfor området. Jeg har lidt forskellige spørgsmål mht. udgifter af virksomhedsrelaterede ting - hvorvidt jeg kan trække det fra i virksomhedens regnskab eller ej. Et par enkelte noter omkring mine forhold: - Jeg forventer at tjene over 50.000 kr (regner med noget ala. 300.000 kr. det første år) - Jeg er momsregistreret / har CVR nr. (og har allerede indberettet moms et par gange) - Jeg arbejder pt. hjemmefra Måske du kan be/af-kræfte nogle af følgende punkter: 1. Indkøb af bærbar computer - Jeg mangler pt. en bærbar til at tage med til kundemøder og som jeg kan bruge til grafisk/udviklingsarbejde både fra basen hjemmefra og ude hos kunderne. # Moms kan trækkes fra: Ja # Fradragsberettiget (kan trækkes fra som udgift i virksomhedens regnskab): Ja, Fuldt 2. Transportudgifter (metro, bus, tog) - De fleste af mine kunder holder til i centrum af København. Jeg tager ofte metroen eller bus og i få tilfælde tog til møder. # Moms kan trækkes fra: Nej - der er ikke moms pålagt metrobilletter mv(?). # Fradragsberettiget (kan trækkes fra som udgift i virksomhedens regnskab): Ja, Fuldt 3. Indkøb af Kontorinventar - Jeg mangler pt. lidt forskelligt praktisk inventar til mit kontor, bla: 3.1 Kontorstol 3.2 Printer (herunder: papir, blæk) 3.3 Kontorlampe # Moms kan trækkes fra: Ja # Fradragsberettiget (kan trækkes fra som udgift i virksomhedens regnskab): Ja, Fuldt 4. Telefon + Ipad - Dette er muligvis lidt mere kringlet. Jeg har pt. en abonnementspakke jeg betaler 700 kr. / måneden for. Udgifter i pakken er for Telefonen/Ipad og løber over x antal måneder. Jeg vurderer at bruge telefon + Ipad ca. 80% i virksomheden og 20% privat. Jeg kan købe mig ud af abonnementet (hvilket jeg gerne vil) ved et engangsbeløb på de to ting: 4.1 Telefon: 2.680 kr 4.2 Ipad: 2.260 kr. 4.3 Nuværende abonnement: 700 kr. / måneden # Moms kan trækkes fra: Ik sikker # Fradragsberettiget (kan trækkes fra som udgift i virksomhedens regnskab): Ik sikker 5. Udgifter til ekstern grafisk/udviklingsassistance - Alt efter projekt og opgave, outsourcer jeg del-opgaver til nogle tætte samarbejdspartnere. Det er normalt estimeret pr. time / fixed fee. De sender en faktura når arbejdet er udført # Moms kan trækkes fra: Går ud fra dette kommer an på hvem der bliver outsourcet til. (om de er momsregistreret) # Fradragsberettiget (kan trækkes fra som udgift i virksomhedens regnskab): Ja, Fuldt 6. Hostingomkostninger - Jeg har et par servere stående til egne portfolio sites + små kundesites. Det løber måske op i 5-800 kr. / måneden. # Moms kan trækkes fra: Ja # Fradragsberettiget (kan trækkes fra som udgift i virksomhedens regnskab): Ja, Fuldt 7. Adobe CC pakken - Til alt grafisk arbejde er Adobe CC pakken (med photoshop, illustrator osv.) indkøbt. Det er abonnoment pr. måned til ca. 300 kr. # Moms kan trækkes fra: Ja # Fradragsberettiget (kan trækkes fra som udgift i virksomhedens regnskab): Ja, Fuldt 8. Internet - Jeg har pt. internet privat hos Yousee. Kan det på nogen måde trækkes fra i moms eller fradrag ud fra et estimat af hvor meget det bliver brugt i virksomheden og privat? # Moms kan trækkes fra: Ik sikker # Fradragsberettiget (kan trækkes fra som udgift i virksomhedens regnskab): Ik sikker 9. Andet - hjemmekontor - strøm, frokost osv. - Jeg har ingen ide om hvilke regler der findes indenfor dette område. Jeg arbejder som sagt hjemmefra pt. og sidder nogle dage nærmest 24/7 ved computeren - det kan bestemt mærkes på strømregningen. Endvidere spiser jeg også frokost hjemme i min arbejdstid. Er der nogle forhold omkring dette eller andet som man belejligt kan trække fra? 9.1 - Strøm 9.2 - Frokost (pt. går jeg bare i netto og køber rugbød og pålæg) 9.3 - Andet?? # Moms kan trækkes fra: Ik sikker # Fradragsberettiget (kan trækkes fra som udgift i virksomhedens regnskab): Ik sikker Det var nok alt i denne omgang. Som sagt er jeg ny indenfor dette område, så prøver at gøre mig lidt klogere på det hele. På forhånd tak! :) |
Med Dinero kan du nemt og hurtig oprette og sende fakturaer med vores intuitive mobil-app. Derudover er bogføringen en leg, og vigtigst af alt er, at du ikke behøver at have forstand på regnskab med Dinero.
Opret en gratis bruger på Dinero og kom i gang allerede i dag.