Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Er der moms på Paypals transaktions fees?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 09:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg sælger online medlemsskab til danskere, er momsregistreret og lægger moms på prisen. Ca. halvedelen betaler vha. Paypal subscription.

Men jeg har aldrig fået gjort op med mig selv, hvad jeg gør med de fees, som Paypal bon'er mig for, sådan rent momsmæssigt.

En bruger betaler mig 99 DKK via Paypal, for det koster abonnementet, og det tager Paypal 5,97 DKK for.

Skal jeg så indberette moms af 99 til skattevæsenet? (det har jeg gjort indtil videre)

Hvad med de 5,97 er der moms på dem, altså er det 5,97 inkl. moms - købsmoms?

Svaret er sikkert indlysende, men der er nogen gange, hvor man kigger på et problem igen og igen, og er helt blind for løsningen...

Fra Aarhus
Tilmeldt 30. Aug 11
Indlæg ialt: 313
Fra  Talium ApS Skrevet kl. 17:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis ikke det fremgår at der er moms på gebyret fra Paypal, hvad jeg ikke mener der er, så kan du ikke modregne det i momsgrundlaget. Du skal i givet fald afregne den fulde moms som du opkræver hos brugerne, som jeg forstår på dit indlæg du også har gjort hidtil, og gebyret fra Paypal vil ikke have nogen indvirkning på momsen.

Claus Fraussing Nielsen, cand.merc.aud.
Talium ApS - Regnskab og rådgivning

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46616
Fra  John Hannover Skrevet kl. 18:48
Hvor mange stjerner giver du? :

om jeg forstår korrekt, så fakturerer du dine brugere 99 kr og du har moms på din faktura om jeg forstår dig ret (du er momsregistreret og sælger til dansker)

Så må din faktura være på 79,20 kr + moms 19,80 = ialt 99 kroner. Hvis det således er med moms de 99 kr, så vil det fremgå af din faktura til dem der køber af dig, at beløbet er fordelt som jeg skrev der.

så tager Paypal 5,97 kr i gebyr som du bogfører under udgifter som gebyr - og jeg mener heller ikke der er moms på

så har du til dig selv 79,20 kroner minus gebyr 5,97 og dermed et resultat på 73,41 kr som er det du - på den handel isoleret betaler skat af - OG du indberetter moms på 19,80 kr på den

Hvis de 99 kr er prisen ex moms, ja så er momsen jo 24,75 men da du skriver brugeren betaler dig 99 så må det være som i det øverste eksempel - 79,20 +  moms = 99 kroner ialt

Brug et regnskabprogram - bogfør korrekt - salg med moms når det er til danskere på en omsætningskonto , så får du momsen korrekt og bogfør gebyr under gebyrer uden moms så du får udgiften korrekt. Prøv f.eks. www.dinero.dk  salget 99 kr på konto 1000 og gebyret på konto 2610

venligst John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 15:22
Hvor mange stjerner giver du? :

I forstår begge (John Hannover's første udlægning) min måde at gøre det på hidtil, og det er således den måde, jeg har brugt, og jeg vil således tro, den er korrekt, efter i to personer har svaret det samme.

Tilmeldt 29. Mar 13
Indlæg ialt: 210
Skrevet kl. 15:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Thomas, jeg sælger også medlemskaber via PayPal, og jeg havde de samme overvejelser som dig i sin tid. Bare for at slå budskabet fast med syvtommersøm kan jeg også bekræfte, at du gør det rigtigt. For os er fristende at se det, som om vi kun omsætter for 93,03 kr., fordi PayPal-gebyret trækkes med det samme for hver transaktion, og vi derfor aldrig står med de fulde 99 kr. i hånden, men PayPal-gebyrerne udgør en omkostning på linje med alle andre omkostninger i virksomheden. Det er ikke anderledes, end hvis vi fik de 99 kr. udbetalt og så senere betalte et samlet gebyr på 5,97 kr. gange antallet af solgte medlemskaber til PayPal som betaling til dem for at have været mellemled for transaktionerne. Det hjalp i hvert fald mig at tænke på det på den måde.

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)