Hejsa. Jeg vil gerne hjælpe med at lave sandwich til virksomheder, jeg er virkelig god til det... Men hvordan kommer jeg igang med at få kunder.... Det er billigt, men med kvalitet i! |
Hej Jonathan,
Du lyder godt nok som en frisk fyr og det er fedt at se.
Der er mange krav til at producere og sælge fødevarer, så jeg håber ikke at det tager livet helt af din ide, når jeg nu skriver dette:
Først og fremmest, så skal du selv på kursus og godkendes til fødevareproduktion og lære alt om, opbevaring og behandling af fødevarerne. Kontakter du din lokale fødevareregion, så kan de garanteret hjælpe dig med alt hvad der er af kurser og regler etc.
Dernæst skal duj naturligvis have et produktionssted: Et køkken godkendt af myndighederne til produktion af mad. Mange lejemål er allerede klart til dette, men det kræver jo selvfølgelig at du lejer dig ind. Man kan ikke bare producere hjemme i køkkenet. Ikke engang politikere må smøre rundstykker i deres eget køkken til vælgerne under valgkamp. Det siger lidt om kravene.
Endelig skal du finde kunder til dine sandwiches. Virksomheder og deres medarbejdere gider ikke spise sandwiches til frokost hver eneste dag, men giver ofte medarbejdere på interne kurser en sandwich. Der skal du finde mange kunder, der kan aftage et antal sandwiches i løbet af ugen og du skal også finde ud af, hvordan de sandwiches kommer ud til kunderne.