Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Drone idéer?

Side 1 ud af 3 (21 indlæg)
Tilmeldt 10. Mar 11
Indlæg ialt: 876
Fra  Bedstgolf.dk Starfood.dk Skrevet kl. 18:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa,

Jeg er her de sidste par dage blevet bidt af droner! Ligeså meget med hvordan man kan bruge dem i dagligdagen.

Jeg har bestilt 2 hjem fra England, den dyre og "kendte" parrot og en "billig"

Er der nogen herinde der har idéer til hvad de kan bruges til i fremtiden? Jeg har selv tænkt lidt på indkøb

De bedste hilsner

Mads Larsen

Fra København
Tilmeldt 20. Oct 11
Indlæg ialt: 99
Fra  Hickman Pages / www.campingoversigten.dk Skrevet kl. 18:25
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

De skal selvfølgelig bruges til at gå tur med hunden, eller agere mobil gadelygte i Silkeborg efter kl. 24, hvis de da stadig mørklægger byen for at spare på strømmen :)

Sammenlign priser på campingpladser i Danmark til din campingferie på campingoversigten.dk

Fra Odense
Tilmeldt 5. Oct 05
Indlæg ialt: 867
Skrevet kl. 19:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har selv overvejet at anskaffe mig en drone til filme når vi er ude og lave actionsport ude i naturen, man vil kunne få nogle ret fede optagelser af rappelling, pæleklatring og andet med sådan et svin med på rejsen.

Tilmeldt 10. Mar 11
Indlæg ialt: 876
Fra  Bedstgolf.dk Starfood.dk Skrevet kl. 19:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg overvejer at lave noget hvor jeg tager rundt omkring Odense, og filmer til forskellige ting med en lav timeløn :-)

Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 19:42
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

Inden du for alvor begynder at kaste dig ud i diverse projekter med dronerne, så gør lige dig selv - og alle os andre glade modelflyvere - en tjeneste: Se at få meldt dig ind i Modelflyvning Danmark!

Først og fremmest, så har du så et medlemskab hvor du kan trække på de samme ting som vi andre medlemmer. Der iblandt også den ansvarsforsikring (!!) som du skal have når du flyver med et modelfly som vejer mere end 500 gram... Lige præcis dette er der rigtig mange som ikke er klar over og diverse legetøjs- og hobbyforhandlere er heller ikke gode til at huske at sige det.

Ganske enkelt, hvis din drone vejer mere end 500 gram (inklusiv nyttelast) og den ramme ned i noget - eller nogen - og forsager skader, så dækker din normale indbo/familieforsikring IKKE. Al flyvning hører under luftfartsloven også selvom det er en lille skumflyver på 510 gram og flyvning med flyvemaskiner, hvad enten det er de rigtige eller blot modeller, bliver taget ret seriøst når man ikke har styr på sine ting. Der ses ikke meget igennem fingre i den del af lovgivningen som er ret sort hvid: Sidder du i et fly, eller står du på jorden og styrer det; i begge tilfælde betegnes du som en pilot.

Grunden til at jeg skriver ovenstående noget skarpt er, at vi i Danmark indtil videre har været skånet for nogle grimme indhug i hvor og hvordan vi modelflyvere må udøve vores hobby, så længe vi har forsikringerne i orden og opfylder kravene i luftfartslovens BL 9-4. Men stigende problemer, bl.a. med folk der flyver med legetøjs-droner over andres boliger, tæt på jernbaner, motorveje og lufthavne, har allerede fået nogle embedsmænd til at rasle med sablerne. Så hvis dette viser sig at være et stigende problem, så bliver der lovmæssigt sat ind imod det. Hvilket så i værste fald kan være ensbetydende med at det bliver helt forbudt at flyve med modelfly og lignende, med mindre det udelukkende foregår fra decideret godkendte flyvepladser. Og det vil ødelægge hobbyen for rigtig mange af os.

Noget helt andet er, at du faktisk kan få en autorisation til at flyve med "rigtig" drone. Men forud for dette vil det være en rigtig god idé i forvejen at være medlem af f.eks. en modelflyveklub og have erfaring med lovgivningen på området. Jeg kender to personer som mere eller mindre professionelt arbejder med droner og de er begge startet ud med at flyve modelfly / helikoptere som fritidsinteresse, inden de fandt ud af at de kunne tjene penge på deres hobby.

Det er ikke et surt opstød, men blot en lille løftet pegefinger, så du ikke ender ud med at pløje en eller anden dames hund i smadder med en legetøjs-drone og derved ender som en sladderhistorie i Ekstra Bladet - og vi andre så få ødelagt vores hobby fordi der er en politikker der får lyst til at statuere et eksempel...

/Jesper

Tilmeldt 10. Mar 11
Indlæg ialt: 876
Fra  Bedstgolf.dk Starfood.dk Skrevet kl. 19:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jesper, det er jeg glad for du skriver!

Må jeg smide dig en PM? :)

- Mads

Fra Odense
Tilmeldt 5. Oct 05
Indlæg ialt: 867
Skrevet kl. 19:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Rigtigt vigtigt indspark Jesper. Vi er jo mange som ikke aner et kuk om den slags og nok en dag står med en drone i hånden. Så er det sgu rart at vide hvor vi skal starte henne.

Og til trådstarter, husk også at tage hensyn til andre når du bruger din drone. Var til en koncert i sommers hvor en eller anden lortedrone hang i luften lige foran sangeren for at få en masse close up video. Det forstyrede så udsynet for de 5000 mennesker der havde set frem til en fed koncert, og ikke en sangerinde med en drone lige foran smasken.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 19:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Skrev lidt om droner på min blog for en god måned siden. Udgangspunktet var hvordan vinbønder kunne bruge droner. For mig er der ingen tvivl om at landbruget vil kunne høste mange fordele bed at bruge droner. Eksempelvis til at optimere vanding, sprøjtning og høst.

http://www.koudahl.dk/dronerne-kommer/

Der er ingen tvivl om at der er muligheder. Eksempelvis overvågning, eftersøgning, levering af varer mv.

Tilmeldt 10. Mar 11
Indlæg ialt: 876
Fra  Bedstgolf.dk Starfood.dk Skrevet kl. 19:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Enig Rasmus! Jeg ville også optage til reklamer for virksomheder, sådan noget som du også laver osv.

Jesper - Kan du ikke sende mig en PM? :)

Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 20:04
Hvor mange stjerner giver du? :

  Ærligt sagt, så er jeg ikke skide god til at hurtigt at få svaret på PM'er herinde på Amino.
Men du er selvfølgelig velkommen til at sende mig en.

Alternativt, hvis det er spørgsmål om modelflyvning m.m. så skriv dem gerne herinde i tråden, så andre også kan få glæde af dem - Som Rasmus også skrev, så er der rigtig mange som slet ikke er klar over, at man ikke bare må anskaffe sig en kæmpe modelflyver og så forsøge at flyve med den hjemme i den lille villahave.

Og ja - det er en seriøs hobby, hvor der også potentielt kan ske seriøse skader. Det er ikke for sjov at forsikringen via Modelflyvning Danmark i samarbejde med Tryg, dækker op til 1 million EURO ved skader...

/Jesper

Side 1 ud af 3 (21 indlæg)