... jeg tænker at det kun er relevant, hvis man har noget vigtigt at sige med punktet. ...
Hvis du har noget at sælge, har du (forhåbentlig) altid noget vigtigt at sige til dine kunder.
"Om os"-siden kan være det, der gør forskellen på, om en kunde køber noget hos jer eller går videre til en anden, og handler der i stedet. Det handler grundlæggende om, at kunderne kan se, at I med eget navn og ansigt står frem og "garanterer" at der er styr på tingene og, at man trygt kan handle med jer.
Tænk også på "om os"-siden, som en indgangsside (landing page), hvor I kan gøre jeres produkter/virksomhed mere nærværende og personlige over for den besøgende. Her kan I lade besøgende komme ind "under huden" på jeres virksomhed, på ejerne eller medarbejderne, produkter eller varer. Når I har overbevist potentielle kunder, kan I med fordel indsætte "salgsfremmende teasere" (call to action), som får dem til at købe noget via hjemmesiden eller får dem til at kontakte jer (hvis I ikke har direkte salg via hjemmesiden).
Der er rigtig mange muligheder for at bruge en "om os" til at skabe salg og relationer.