Jeg er ikke her for at diskutere eller starte en debat om hvordan man gør ting og hvordan man ikke gør ting, hvordan verden subjektivistisk hænger sammen for den ene og den anden part, ej heller om andre idémænd, andre idéer eller ulykkelige ægteskaber med slige.
Det er meget simpelt. Jeg har en idé der kan gøre den forskel jeg taler om. Jeg mangler en (eller flere) udviklere der kan se idéen i denne idé, som tror på potentialet og fremtiden i konceptet og som deraf vil arbejde på projektet sammen med mig, blive en del af det. Idéen taler for sig selv, jeg behøver ikke besnære nogen med sælgerreplikker og blændværk, det er ovenikøbet ikke den dybe tallerken der skal opfindes eller en idé for en begrænset, indforstået målgruppe. Idéen er simpelthen bare ikke lavet endnu - hvilket er lidt utroligt, men samtidig det charmerende ved vores samtid, vi er stadig i begyndelsen af web/community epoken selvom alt føles opfundet - så uanset hvem jeg sidder overfor vil denne meget hurtigt kunne forstå idéen (NB: dette er ikke ensbetydende med at idéen er noget for dig, at du gider at kaste dig ud i arbejdet).
For at gøre noget klart meget hurtigt, for at vise min spinkle position som idémand. En idé er noget en person kommer på som andre ikke er endnu. Ligeså snart jeg afslører idéen for en anden, er den ikke længere min alene. En NDA er herfor nødvendig. Det er det eneste der beskytter mig mod, at den person jeg afslører idéen for ikke bare laver den selv, stjæler fra den eller på anden måde misbruger informationen, videregiver den osv. En NDA fungere meget simpelt, det er en erklæring om at man ikke har arbejdet på eller arbejder på tilsvarende idé. HVIS man gør så er NDA'en ugyldig og annulleres ved at fremlægge beviser for dette. NDA'en virker kun mod folk der ikke har viden i forvejen eller har arbejdet på noget tilsvarende op til underskrivelsen og deraf ikke må lave noget tilsvarende i en periode efterfølgende, hvilket beskytter ophavsmanden af idéen eller opfindelsen imod bedrageri eller afpresning.
Det sidste jeg kommer til, er derfor, at ligge min idé ud på et offentligt forum og så stole på seriøse henvendelser fra kvalificerede folk. Eftersom jeg netop ikke er en grønskolling, men har arbejdet i en branche i 9 år hvor 'det næste nye', koncepter, kreative idéer der gør en forskel, analyse af målgrupper og behov, fortrolige oplysninger og aftaler på aftaler, er hverdagskost - så ved jeg i hvert fald hvordan verden ikke ser ud når det kommer til at 'stole blindt' på seriøse, kvalificerede folk:)
Dette skal IKKE udvikle sig til en teoritisk debat om hvordan man gør ting og hvordan man ikke gør ting. Jeg er ikke ude på at spilde nogens tid, og ønsker som minimum det samme. Ej heller er jeg ude på at snyde nogen til det ene eller det andet. Hvad jeg tilbyder er tværtimod transperant og ligetil, et ligefordelt medejerskab i et projekt der kan blive det næste store indenfor et kæmpe forretningsområde - dette er som sagt måske ikke noget for dig, fair nok hvis ikke, og måske er det noget, men underskriv en NDA der sikre mig omvendt at du tilsvarende ikke har noget at skjule, rene hensigter, og vi kan tage en kort telefonsamtale hvor jeg løfter sløret, nok til et ja/nej svar, og derfra kan vi tage et uddybende møde. Hvis man ikke har tid, overskud, humør, professionalisme nok til disse helt normale forudsætninger for et sundt og frugtbart samarbejde, så er dette ligeså lidt i min interesse som i din.
Denne tråd er derfor udelukkende for folk der er villige til hvad det kræver for at starte et projekt op med alt hvad det indebærer - før, under og efter. Jeg er villig til det samme omvendt, og hvad jeg garantere er rene linjer og seriøsitet fra start til slut. Vi starter sammen og går i mål sammen.