Som en del af min linkbuilding tilføjer jeg min hjemmeside til diverse web directories med de relevante søgeord som ankertekst. Jeg kan konstatere en positiv effekt på min Google-ranking, så jeg bliver ved med at gøre det, men jeg kan ikke lade være med at undre mig over, hvorfor det virker, samt spekulere på hvor længe det mon bliver ved med at virke. Google bliver jo stadig bedre til at forstå, om et link kommer fra en relevant side. Hvordan i alverden kan en web directory være relevant i Googles optik? Der er jo ingen mennesker, der bruger dem til at finde indhold på nettet; web directories' eksistensberettigelse udgøres derfor alene af SEO. Hvorfor bliver Google så ved med at godtage dem som kvalitetslinks? Jeg ville have troet, at Google for længst havde slået ned på dem og straffet folk for at bruge dem. Man kunne selvfølgelig bare nøjes med at konstatere, at det virker, og være glad for den stigende Google-ranking, men hvad nu hvis Google pludselig begynder at slå ned på web directories? Så vil de penge, man har brugt på betalingslinks, være tabt, og måske skal man i gang med at fjerne alle de links, man har fået tilføjet til web directories. Er der andre, der frygter, at det før eller siden vil gå denne vej...? |
Du svarer faktisk selv på det. Links som alle kan få fat i, og links som ikke giver referral trafik får mindre og mindre værdi. Men hvis du f.eks har et meget specifikt directory som Advokatkontorer i DK, så er det et godt link - relevant for brugeren og begrænset til advokater