Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Min revisor vil stævne mig og jeg vil stævne ham

Side 1 ud af 4 (40 indlæg)
Fra Næstved
Tilmeldt 13. Jun 07
Indlæg ialt: 30
Fra  Smarte Løsninger IVS Skrevet kl. 06:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Min eksrevisor vil stævne mig fordi jeg ikke har betalt de seneste regninger for årsregnskab 2012. Jeg har fremsendt et modkrav, der er væsentlig større. Jeg vil ikke betale ham fordi han uden forudgående aftale har fordoblet sin pris i år og fordi han har kostet mig meget store bøder fra både SKAT og E&S for for sent afleverede regnskaber og manglende selvangivelser. Min nye revisor synes kravene er for små til at jeg skal hyre en advokat, og at vi burde kunne indgå et forlig, men de godt 40.000 jeg mener han skylder mig minus hans krav er mange penge for mig, så jeg bøjer mig ikke. Eksrevisoren har gennem sin advokat afvist mit modkrav, hvilket vel i første omgang udelukker et forlig, og advokaten skriver at næste skridt bliver en stævning.

Mit spørgsmål er om jeg skal afvente stævningen og fremsætte mit modkrav under denne retssag eller om jeg selv skal stævne eksrevisoren. Hvis eksrevisoren rent faktisk ikke stævner mig mister jeg jo en masse penge ved at sidde passiv, men jeg vil ikke bruge energi på en stævning hvis jeg lige så godt kan fremsætte mit modkrav under en sag baseret på hans stævning. Så skal jeg være proaktiv eller reaktiv?

På forhånd tak.

Fra Manila, Filippinerne
Tilmeldt 21. Jun 07
Indlæg ialt: 1558
Fra  1902 Software Development Corporation Skrevet kl. 06:44
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 4 person

Hej Claus

Dette er ikke et svar på dit spørgsmål, blot en kommetar.

Tænk på hvad det giver dig af urolige nætter, irritationer, åndebesvær og alt mulig andet at have den sag kørende. Beløbet er vel også for lille til at gå i retten med, din sagføre koster DKK 1200 i time, du har vel selv en time pris OG når man går i retten så kan man altså tabe :-(.... Hertil kommer at du mister fokus på din forretning når du skal sidde og lave stategier og læse gamle mails.... 

Byd ham 50% af det han vil have og mon så ikke at i kommer til en løsning. ELLER lav et modkrav og så kan jeres respektive sagfører sende 10 breve frem og tilbage som så ender med at der ikke sker mere i den sag fordi det er for dyrt at gå i retten.

Det er pisse træls at bliver snyt, men nogen gange må man bare stikke den i lommen og så komme videre i teksten. 

Med venlig hilsen,

Peter

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 07:32
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Er det en godkendt revisor så drop retsag i første omgang og indklag ham så for revisornævnet.

Fra Skibby
Tilmeldt 14. Sep 12
Indlæg ialt: 35
Fra  www.altomvarebiler.dk Skrevet kl. 08:30
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

I mine 15 år som journalist er jeg stødt på denne situation mange gange. Den ene part - den professionelle - kender gamet, laver et sjusket stykke arbejde, som bliver dyrere end varslet. Betaler kunden ikke, kommer der et skræmme-brev fra advokat. Kunden, som ikke har hverken erfaring, økonomi eller nerver til at tage kampen op, betaler ved kasse et.

Og kære venner!

Det er ikke i orden. Hvis man er blevet snydt, som Claus Nilsson ifølge sit indlæg her er blevet det, så skal man tage kampen op. Hvis en klage til revisornævnet kan gøre det, er det kun eksrevisoren, der får advokatomkostninger ud af det. Men den med, at det altid er advokaterne der vinder. Den holder hver gang. Det må bare ikke være årsagen til, at man opgiver på forhånd og betaler ved kasse 1.
Man skal vælge sine kampe baseret på en nøgtern vurdering. Det er det, Claus Nilsson er i gang med her.

Vh

Thomas

Fra 4261
Tilmeldt 14. Feb 09
Indlæg ialt: 4217
Fra  RÅD & MAL Skrevet kl. 08:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Claus Nilsson:
Mit spørgsmål er om jeg skal afvente stævningen og fremsætte mit modkrav under denne retssag eller om jeg selv skal stævne eksrevisoren. Hvis eksrevisoren rent faktisk ikke stævner mig mister jeg jo en masse penge ved at sidde passiv

Jeg tror det bedst betaler sig at være aktiv, altså at stævne istedet for at komme med et modkrav.

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12963
Skrevet kl. 08:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Henrik Koudahl:
Er det en godkendt revisor så drop retsag i første omgang og indklag ham så for revisornævnet.

Helt enig.

Nævnet er noget godkendte revisorer har respekt for. Gør modpartens advokat opmærksom på at du gerne vil indgå et forlig, alternativt vil du indklage revisoren for revisornævnet.  

Mvh

Ravn

Fra Næstved
Tilmeldt 13. Jun 07
Indlæg ialt: 30
Fra  Smarte Løsninger IVS Skrevet kl. 13:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Henrik Koudahl:
Er det en godkendt revisor så drop retsag i første omgang og indklag ham så for revisornævnet.

Jo, men hvad får jeg egentlig ud af det andet end at jeg også rasler lidt med en sabel? Fra Revisornævnets klagevejledning på deres hjemmeside:

Nævnets afgørelse kan ske i form af frifindelse, advarsel og bøde, samt i alvorlige tilfælde
ved frakendelse af revisors godkendelse.

Nævnet kan ikke tilkende erstatning eller sagsomkostninger eller bestemme, at revisor har
fortabt retten til honorar.

Fra Skibby
Tilmeldt 14. Sep 12
Indlæg ialt: 35
Fra  www.altomvarebiler.dk Skrevet kl. 14:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Så er det jo simpelt: Klag hurtigst muligt, så du kommer ham i forkøbet. 

Fra København
Tilmeldt 1. Sep 05
Indlæg ialt: 1129
Fra  SANKT PETRI ADVOKATER Skrevet kl. 14:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Det er vel egentlig meget enkelt: på den ene side skal rvisoren vel have et eller andet for hans arbejde. hvis du ikke har fast prisaftale, så skal du betale hvad det koster medmindre du kan godtgøre at det er urimeligt. på den anden side: hvis han er ÅRSAG til at du lider tab, så har du selvfølgelig modkrav overfor ham (i forhold til det som han skal have). hvis modkravene overstiger hans berettigede krav, så har du en selvstændig sag. hvis ikke, så har du ikke og skal betale et eller andet.

eksempel: Hvis han har sendt dig en regning på 50.000. Du mener den er for dyr, og burde koste 25.000, så skal du altså have en begrundelse. hvis du herudover mener han skal betale 15.000 for dokumenterbare tab, så ville jeg betale 10.000 til revisor. Herefter er sagen skåret til. han kan så anlægge sag mod dig for forskellen. enten får han så ret, eller han får uret.

eksempel II: Hvis han har sendt dig en regning på 50.000. Du mener den er for dyr, og burde koste 25.000, så skal du altså have en begrundelse. hvis du herudover mener han skal betale 50.000 for dokumenterbare tab, så har du et selvstændigt krav på 25.000 Så skal du anlægge sag mod ham med påstand om betaling af 25.000.

Du finder skabeloner på stævninger på www.domstol.dk

 

 

Fra Hillerød
Tilmeldt 26. Aug 10
Indlæg ialt: 2725
Fra  Erhvervs Consult Revision & Rådgivning Skrevet kl. 18:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Claus Nilsson:

Henrik Koudahl:
Er det en godkendt revisor så drop retsag i første omgang og indklag ham så for revisornævnet.

Jo, men hvad får jeg egentlig ud af det andet end at jeg også rasler lidt med en sabel? Fra Revisornævnets klagevejledning på deres hjemmeside:

Nævnets afgørelse kan ske i form af frifindelse, advarsel og bøde, samt i alvorlige tilfælde
ved frakendelse af revisors godkendelse.

Nævnet kan ikke tilkende erstatning eller sagsomkostninger eller bestemme, at revisor har
fortabt retten til honorar.

Hej Claus

Hvis Revisornævnet giver dig ret i klagen, så vil den godkendte revisor få en advarsel eller en bøde.

Revisornævnets afgørelse kan så efterfølgende anvendes i forbindelse med en evt. retssag, idet afgørelsen alt andet lige vil beskrive de forhold, som er gældende for afgørelsen.

Tonny

Side 1 ud af 4 (40 indlæg)