Hej alle, Jeg har søgt efter info om følgende uden den store hjælp, og kommunen synes heller ikke at ville svare. Derfor dette lille spørgsmål: Jeg blev syg i ryggen i maj måned og efterfølgende indlagt i et halvt år. Min arbejdsplads følte det for usikkert ikke at vide hvornår, at jeg er klar til at arbejde igen (sidder p.t. i kørestol), og har fyret mig med virkning fra årsskiftet. Jeg skal fremover dagligt bruge timer i fysioterapi, formodenligt resten af livet, og må nu passe et arbejde "rundt om" behandlingen, som ligger i dagtimerne. Jeg regner ikke med lige, at kunne finde fast arbejde igen med denne betingelse, hvorfor jeg har etableret en enkeltmandsvirksomhed, for at kunne tage mindre konsulent opgaver. Mit spørgsmål er om, at jeg har forgjort noget ved at etablere enkeltmandsvirksomheden, mens jeg fortsat er sygemeldt, og modtager sygedagpenge?!? Det er forsat for tidligt for mig, at udføre noget egentlig arbejde og ligge time i virksomheden, da jeg endnu kæmper meget med at komme igennem dagene. Men på sigt vil jeg i gang, og det er godt for min psyke, at have noget at se frem til. Med håb om svar,
|
Har du spørgsmål til sygedagpengereglerne som selvstændig? Få uddybende svar af Krifa her!