Forleden lavede jeg en billedgoogle da jeg skulle vise min papsøn at overvægtige kan være smukke.
Her finder jeg et boudoirbillede (undertøjs billede) af mig selv. Det viser sig, at det ligger på flere blogs og websites.
Jeg er glad for, at fotografen er så tilfreds med sit arbejde at hun bruger mit billede flere steder og er meget imponeret over hendes SEO arbejde.
Men hvad er reglerne på dette område? Jeg har ikke skrevet under på noget. Det er egentlig ok hun bruger det, men ville måske godt lige være informeret :)
Billeder er altid.. (ALTID) fotografens ejendom medmindre andet er aftalt.. (LÆS; Fritkøbning af billeder).. hvilket er en helt anden debat. Folk burde altid lave en modelrelease hvor der står skrevet hvad billederne skal bruges til og hvem der må hvad. Typisk står det stadig skrevet at det er fotografens ejendom og modellen kun må bruge billederne til privat brug og ikke videresalg.
I det her tilfælde er det selvfølgelig lidt uheldigt at fotografen smider det rundt omkring på nettet.. (Måske er det promovering for egen butik?) .. hvilket jo er fint nok hvis det er hvad personen specialiserer sig i.
Personligt aftaler jeg altid hvad tingene skal bruges til og når jeg laver portrætter (som egentlig er personlige) .. så kan det da være jeg smider det på min hjemmeside.. men som sagt.. det er et privat familiebillede måske og det kan jeg ikke se hvad jeg ville få ud af at poste rundt omkring.. medmindre jeg troede jeg ville få arbejde på det.
Så det er jo lidt jeres begges fejl at i ikke har aftalt hvad tingene skal bruges til og hvem der må hvad.
Men tag kontakt til ham/hende og hør hvad der sker.
Billeder bruges helt klar til at promovere egen butik. Da der er flere blogs og sider vedr. boudoir fotografering der alle henviser til netop denne fotograf. Der er meget synlig i sin markedsføring på nettet.
Det er ok, ville blot gerne lige have haft det at vide. Det er trods alt private billeder der er lavet som en gave til min kæreste.
Det forstår jeg udemærket. Det giver jo god mening. Jeg kender ikke så meget til lige den genre af fotografi. Jeg laver jo mest reklame, mode, produkt osv.. også portrætter, men ikke den slags.
I det her tilfælde så må du lige tage en snak med fotografen hvis du ikke bryder dig om det ligger på nettet. Se om i kan komme til en enighed.
Det er desværre tit et problem i DK at folk ikke kender reglerne.. Det gælder både kunder og etablerede fotografer.. og hobbyister for den sags skyld. Hvis personen ikke vil gøre noget ved det, så er det nok desværre sure lærepenge.
Så altid husk modelreleases og skriv betingelser ind.
Som udgangspunkt er det fotografen der har rettighederne og må bruge billederne. Jeg selv støder ind i mellem på mine billeder på nettet (og en enkel gang i et magasin UDEN tilladelse), men jeg skrev i sin tid under på at billederne måtte bruges af fotografen, så jeg var forbedret på at de ville dukke op på nettet. Dog synes jeg at du skal skrive til hende og spørge pænt om hun ikke er sød at informere dig om hvor dine billeder bliver brugt - Det er som du siger, trods alt undertøjsbilleder som er lavet til din kæreste.
Det var slet ikke noget jeg tænkte over at afklare inden.
Det var skam så lidt.. Og ja.. Det er ikke noget private tænker så meget over. Det er i min optik også fotografens ansvar at informere om de ting. Lige så vel det ikke er mit ansvar at informere en VVS'er om hans arbejde inden han laver mit badeværelse.
Det handler bare om en forventningsafstemmelse når man laver den slags.
Billeder er altid.. (ALTID) fotografens ejendom medmindre andet er aftalt..
Ja, ejendom. Men det giver ikke nødvendigvis ret til at bruge billedet. Hvis man har bestilt en portrætfotografering, og ikke har aftalt noget, så må fotografen ikke "udøve sin ophavsret" (bruge billedet) uden aftale med bestilleren, jfr. Bekendtgørelse om ophavsret §60:
Bestilte portrætbilleder
§ 60. Ophavsmanden kan ikke udøve sine rettigheder til et bestilt portrætbillede uden samtykke fra bestilleren.
Så det afhænger af om det omtalte foto er tage som et decideret bestilt portrætfoto eller det er en model, der f.eks. er inviteret til at være med i en fotosession...
Normalt er det sådan at ved offentliggørelse af portræt billeder - som man også må sige det her er - så kræver det altså samtykke fra modellen. Billederne her er jo ikke taget med offentliggørelse som formål - de er ikke taget som reklamebilleder - hvorfor modellen her ikke kunne forvente at de belv offentliggjort. Og så kræver det samtykke.
I det her tilfælde er det selvfølgelig lidt uheldigt at fotografen smider det rundt omkring på nettet
Det er lidt mere end uheldigt. En fotograf har ikke ret til at offentliggøre billeder som de selv ønsker, og slet ikke intime billeder. Den slags billeder kræver afgjort et samtykke.