Hej Amino, Blot en lille historie fra min hverdag. Jeg accepterer altid at lytte på hvad folk har at fortælle mig, når de ønsker at sælge mig et produkt enten via personligt salg eller pr. telefon. Naturligvis hvis tiden lige er til det! Hvis de søde mennesker vil bruge deres tid på at præsentere et produkt for mig, så skylder man da næsten at ofre to minutter på at lytte. Jeg havde dog en pudsig oplevelse i går, da en yngre fyr kontaktede mig på vegne af et telefonselskab som jeg flyttede fra for to måneder siden. Han var flink, men også et udmærket eksempel på hvor essentielt det er at lytte til kunderne. Desværre er sidstnævnte ikke ment i helt positiv forstand. Han startede naturligvis med at spørge hvorfor vi skiftede i sin tid. Det skyldtes at dækningen på vores hjemadresse varierede mellem ringe og nul. Og nærmest straks efter kommer punchlinen, som skulle lokke mig retur - du får da lige to måneders gratis telefoni og et prismatch, hvis du flytter tilbage! Jeg var nærmest målløs. Hvad i alverden skal man benytte to måneder (eller fem år for den sags skyld) gratis telefoni til, hvis man knap kan foretage et opkald fra eget hjem? Efter lidt snakken frem og tilbage, fandt vi faktisk ud af at de indenfor det sidste halve år, havde øget dækningen i mit postnummer. Se dén havde jo været væsentlig mere relevant at fyre af, da første problemstilling kom på bordet herfra. Min præcise adresse havde dog ikke fået gavn af det, så vi forblev hvor vi var - men hvad hvis nu vi var blandt de ekstra som var blevet bedre dækket ind? Den typiske dansker havde sandsynligvis langt røret på forlængst, og så var det potentielle salg ellers forduftet. Så det korte af det lange ér: Lyt til kunden og observér kundens ønsker! Det er så simpelt et råd, men det er sandsynligvis et af de mest effektive. Hvis en mand på 2½ meter kommer ind efter den bedste støvsuger, viser du ham så den med det længste skaft eller største sugeevne først? En mellemfin støvsuger er nok i sidste ende den bedste, hvis det er også er den eneste der kan nå gulvet! God dag og fortsat god december Amino! |
Du har så ret :)
det er faktisk lidt skræmmende og mange sælgere er også rigtig gode til at snakke sig ud af en ordre, selvom de har fået et ja.
har en kort historie om en, der skulle købe gardiner og det første ejeren siger er, at hun kunne jo finde det billigere på nettet.
øøøøh, men jeg kommet her og vil betale og du opfordrer til at jeg handler et andet sted?
man kan undres nogen gange...
gooooooood weekend :)