Hej aminoer Jeg har løbende en masse småkøb som jeg bare smider ind under finansbilag i economic. Er det vigtigt at de bliver lagt ind sådan at det allerførste køb har bilag nr. 1, næste køb nr, 2 osv? Eller kan man bare smide dem ind i den rækkefølge man har lyst til? Som sagt smider jeg alle de her småkøb ind under finansbilag. Der er vel ingen problemer i at smide de faste kreditorer med store beløb ind på 'kreditorfaktura/betaling'?! Det jeg mener er, skal alle fakturaer ind under finansbilag, når man gør det ved nogle af dem, eller kan man gøre begge dele?
En helt anden ting.. Er udgifter til et hævekort fradragsberettiget? Findes der et opslag hvor man kan se hvad der er fradragsberettiget? |
""Jeg har løbende en masse småkøb som jeg bare smider ind under finansbilag i economic. Er det vigtigt at de bliver lagt ind sådan at det allerførste køb har bilag nr. 1, næste køb nr, 2 osv? Eller kan man bare smide dem ind i den rækkefølge man har lyst til?"
Anette: Siden alle fornuftige regnskabsprogrammer, herunder e-conomic, kan leverer data til dig og din revisor i datoorden, bilagsnummerorden eller hvad du måtte foretrække, er det ikke vigtigt, at bilagene kommer ind i korrekt rækkefølge. Det er derimod meget, meget vigtigt, at bilagsnumrene i regnskabsprogrammet og på de fysiske bilag passer nøjagtigt sammen.
"Som sagt smider jeg alle de her småkøb ind under finansbilag. Der er vel ingen problemer i at smide de faste kreditorer med store beløb ind på 'kreditorfaktura/betaling'?! Det jeg mener er, skal alle fakturaer ind under finansbilag, når man gør det ved nogle af dem, eller kan man gøre begge dele?"
Anette: Nej, du kan godt gøre begge dele. Hellere direkte i finansen end en stor "diverse kreditorer"-konto... Til nytår skal du lige være opmærksom på, at du får alt med i det rigtige regnskabsår.
"En helt anden ting.. Er udgifter til et hævekort fradragsberettiget? Findes der et opslag hvor man kan se hvad der er fradragsberettiget?"
Anette: Hvis det er dit firmahævekort ja. Hvis det er dit private hævekort nej.