Kære iværksætter
I 2011 skrev jeg indlæg på Amino om vægttab og ½ Marathon. Jeg gennemførte det også, men alt for tidligt på året og resultatet blev at jeg sværgede til aldrig nogensinde at tage løbesko på igen.
Nu skriver vi 2013, og skoene er fundet frem igen....
1 januar i år, tog jeg en beslutning om at ændre nogle ting i mit liv. Punkter som kost, vægt, motion, søvn, ja hele min livsstil.
Selvom drømmene ofte gik på et fedt arbejde og en stabil økonomi, valgte jeg disse punkter, fordi det var ting jeg selv kunne kontrollere...og det må da være første skridt, at tage kontrol over de ting man selv er herrer over.
Der skal siges at det nok også var det oplagte, da jeg var "ramt" af svær overvægt og stress, altså nogle oplagte mål :)
-Siden 1 januar har jeg smidt 40 kg... ikke på en speciel kur, har blot ændret mit liv til at leve på den måde jeg ønsker det. Jeg mangler stadig 20 før jeg er i mål, men vægten er og har aldrig været mit fokus. Så det sker helt af sig selv.
-Siden 1 januar har jeg ændret alle overstående punkter... med succes. Der har været nedture, blandt andet da jeg mistede en lillesøster, men hver gang det gik ned, blev jeg klogere på mig selv.
-Siden 1 januar har jeg fået drømmejobbet (startede for 6 uger siden)
-Siden 1 januar har jeg fået en løn der sikre mig og min familie
Jeg må sige at det er to meget forskellige verdner jeg lever i, fra et år siden, til i dag. Derfor dette indlæg, og derfor har jeg brug for din hjælp!!!
Jeg har et hængeparti med et ½ marathon, som skal gennemføres med stil, og det skal gøres den 4 maj 2014 til Lillebælt halvmarathon.
Modsat tidligere har jeg et ønske om at mit løb kommer andre til gode end bare mig selv. Derfor har jeg meldt mig selv som indsamler via løb4andre, som du kan læse lidt om her: http://www.lillebaelthalvmarathon.dk/l4a.html
De penge jeg for indsamlet går til julemærkehjemmene, da det er noget der betyder rigtig meget for mig. Der er en meget lang venteliste til en plads på et julemærkehjem, og kan vi hjælpe bare lidt, bør vi gøre det. Børn er det mest uskyldige i verden, og overvægt og mobning er noget der skal tages hånd om, så tidligt som muligt. Julemærkehjemmene gør en kæmpe forskel for børn hver eneste dag, og det vil jeg gerne støtte sammen med dig!.
Derfor håber jeg at du vil støtte børnene og mig i kampen mod overvægten.
Sådan samler jeg penge ind:
Jeg har fra løb4andre modtaget en række diplomer på hhv. 100 kr., 200 kr. og 500 kr., jeg håber at du vil støtte med et beløb i en af de størrelser.
Der er skam også mulighed for at støtte med mere end 500 kr., her bestiller jeg et diplom på beløbet, som jeg så sender til dig, tager blot lidt ekstra tid.
Indsamlingen foregår til min private konto:
Reg. nr. 9738
Konto nr. 8855663695
Herefter sender jeg pengene videre til løb4andre. Lad mig i den forbindelse forsikre dig om at jeg aldrig, aldrig, kunne finde på at snyde nogen!.
Når du har overført pengene, så send mig en mail info@kennethboysen.dk eller PB, med din adresse og navn, så fremsender jeg et diplom med dit navn på.
Skulle jeg være så heldig at løbe tør for diplomer, er det intet problem at få fremsendt nye, bare så du ved, at der i nogle tilfælde kan gå et par ekstra dage.
Frem til løbsdagen den 4 maj, vil jeg holde jer opdateret, med indsamlingen og ikke mindst hvordan det går med løbet.
Så kære Amino, jeg håber at du vil støtte mit projekt og være med til at støtte at flere børnene.