Hej. Har søgt lidt herinde efter informationen, men kaster mig ud i at starte en helt ny tråd om emnet. Der er jo altid et lille "tvist" på valg af løsning. Jeg forventer i starten af 2014 at stifte et ApS. Jeg indskyder kr. 80.000 kontant. Jeg starter som konsulent og har allerede nu forventning om gennemsnitligt at fakturerer omkring kr. 25.000-30.000 pr. måned til kunder der venter på min "ankomst". Det bliver min eneste indtjening i en længere periode til selskabet og af disse skal jeg udbetale løn til mig selv. Jeg har i dag en privat bil på hvide plader som er vurderet til kr. 130.000. Den er 5 år gammel. Der er INGEN gæld i bilen. Må mit ApS købe bilen af mig som privat person for kr. 130.000 - og udbetale dette beløb skattefrit over en periode på nogle måneder, således at de 25-30.000 kroner i en periode udbetales som "Afdrag" og ikke som løn? Bilen ejes og drives således af mit ApS efter overdragelsen og jeg beskattes af fri bil til en værdi af kr. 160.000 Må man det ? |
HEj Specialized
Som sådan mener jeg ikke at der er noget i vejen for den løsning, ud over at du snyder dig selv.
Jeg mener du bør se på hvor mange kilometer du kører for firmaet, og så få kørepenge udbetalt ( 2013 = 3,82 kr/km) det mener jeg er en bedere løsning for dig.
Du kan så når bilen skal skiftes ud se på om du skal have en bil i Apsèt og så betale for fri bil.
Prisen på de 130.000 kr. går jeg ud fra at det er en forhandler vurdering, og ikke bare et tal du selv synes er rimelig.
M.v.h.
Niels Thestrup Bach
Elsager Bogføringsservice