Hej JustHigh,
Når personer finder på idéer til produkter eller services, så opstår det normalt på baggrund af:
1) De har set et "hul i markedet", der løser en problemstilling hos forbrugeren (golf gutten tilbød billige brugte golfbolde til golfspillerne).
Det kan være en ny løsning, der ikke er set før. Men det kan også være en forbedring af eksisterende løsning.
2) De ønsker at "forbedre" tilværelsen hos forbrugeren med deres produkt. Her er der typisk tale om et produkt, som for at den/det skal blive succesfuld, så skal der ændres vaner hos forbrugeren. Dette er klart en udfordring, men det kan lade sig gøre. - Bare se iPad. I starten vidste man ikke helt hvordan, at man skulle integrere den i ens hverdag. Nu kan man nærmest ikke leve uden den. 
Mht. dine ideer så start med at spørge dig selv, om du har lyst til at bruge flere måneder, måske år på din ide? Nogle gange tager det tid, før det bliver en succes. Andre gange går det hurtigt.
Når du finder en ide, som du er villig til at bruge en masse energi på, så spørg evt. din nærmeste om noget feedback. Evt. samlever, familie, venner og andre du føler du kan stole på.
Det kan være, at de finder nogle huller, som du skal arbejde på, inden du går videre med din idé.
Hvis fx din familie er målgruppen for dit produkt mht fx alder og køn, så husk også at spørge, om de ville købe dit produkt og for hvor meget. Jo mere feedback desto bedre. Husk at sig at de skal være ærlige (også selvom det ikke altid er rart at høre). Det giver dig det bedste udgangspunkt mht forbedring/optimering af din ide.
Held og lykke med dine ideer! 