Hej Jeg er helt ny på regnskabsfronten og håber at kunne få lidt hjælp herfra. Jeg har basal viden om regnskaber (som jeg har kunnet læse mig til på nettet og ikke mindst her på Amino) og syntes egentligt selv at det gik ret godt Jeg er ved at købe nogle varer ved en leverandør i England. Jeg har fået oplyst priser uden "VAT". Mine spørgsmål er nu: 1. Skal jeg foretage mig noget mht. at få mit varekøb i udlandet registreret de rigtige steder eller kan jeg bare bestille? 2. Bliver der afregnet Engelsk eller Dansk moms? Hvordan foregår det? Kommer der yderligere afgifter oveni? Hvad skal jeg i det hele taget være opmærksom på? 3. Hvordan skal jeg håndtere disse varer i mit regnskab / momsregnskab? Jeg sælger til privatkunder.
Hilsen Louise
|
Du køber varerne uden pålæggelse af engelsk moms.
På din momsangivelse skriver du 25% af dit varekøb i rubrikken "moms af varekøb i udlandet" - og påfører det samlede varekøb (uden "fiktiv" moms) i rubrik A på momsangivelsen. Det samme beløb som du skriver i ovenstående rubrik (hvor beløbet kommer til at fremgå som et momstilsvar) tillægger du periodens indgående moms. - derved udlignes momsen ("0-tilsvar"), og den statistiske indberetning er sket.
Mvh. Karsten