Hej.
Jeg læser til multimediedesigner på 3. semester ved Erhvervsakademi Aarhus. I vores 4. semester foregår uddannelsen primært i et 3 måneders praktikforløb hos en virksomhed. Jeg søger derfor en praktikplads, hos en virksomhed, der kunne tænke sig en engageret og kreativ ekstra hånd.
Jeg er en 23-årig pige, som bor i Aarhus C. Jeg har tidligere taget STX, og derefter gået et halvt år på Aarhus Medie og Design skole på deres tegning og design forløb, med afsluttende animations projekt.
Gennem uddannelsen som multimediedesigner, får man som studerende indblik i forskellige dele af multimedie-verden, hvoraf vi kommer igennem forskellige områder omkring design og interaktion/programmering, samt indblik i kommunikationsstrategier, organisation og projektledelse. Vores kreativitet bliver hele tiden udfordret.
Under uddannelsen som multidesigner får vi blandt andet indblik i.
- Idéudvikling
- Grafisk design
- Visuel Identitet
- Konceptudvikling
- Storytelling
- Kommunikationsstrategier, branding, strategier ved sociale medier, marketingsplaner, virksomhedsanalyser, content marketing mm.
- Webdesign
- Film & animation.
- Adobe Photoshop
- Adobe Premiere
- Adobe Illustrator
- Adobe InDesign
- Adobe Dreamweaver, Flash mm.
Jeg søger et praktiksted, som vil have en ulønnet praktikant fra 15. januar 2014 og ca. 3 mdr. frem.
Arbejdsopgaverne udformer vi sammen.
I får en praktikant som gerne vil bidrage med ideer og kreativitet, som elsker at lære nye ting og er pligtopfyldende. I får en engageret praktikant i virksomheden, som brænder for det hun laver, og ønsker at skabe de bedst mulige løsninger til de opgaver der bliver stillet.
Jeg er især interesseret i grafisk design med fokus på kommunikation og marketing, samt produktion af film & animation.
I må endelig kontakte for flere oplysninger. Jeg ser frem til at høre fra jer!
Mvh. Alexandra Brown Nielsen.
Se evt. noget af det jeg har lavet på www.alexandrabrown.dk