Jeg er i gang med et projekt, der meget gerne skal ende ud i en app indenfor ikke så længe.
Det jeg vil frem til at blive klogere på er følgende; Er det værd at patentbeskytte sådan et projekt? Er patentbeskyttelse den eneste løsning, eller er der andre og bedre muligheder? Hvad har I gjort med jeres ideer, da de stadig var på tegnebrættet?
Iøvrigt kan jeg sige at jeg har undersøgt tingene, og kan få et patent for 3000 dkk.
I mit arbejde har jeg konstateret det samme som SteffenM, nemlig at det stort set er umuligt at patentere eller blot brugsmodelregistrere software og jeg vil anbefale dig at ringe til styrelsen og tale med en af deres mange medarbejdere, som alle er meget kompetente og servicemindede.
Som andre også skriver, er det praktisk talt umuligt at patenterer software i EU. USA og Japan og visse andre markante markeder har været mere villig til det.
I stedet har du nogle rettigheder i forhold til ophavsretten, i og med der er en særlig bestemmelse i forbindelse med beskyttelse af EDB-Programmer. Dvs at din kilde- og objektkode og brugergrænseflade er automatisk beskyttet. Det samme er eventuelle databaser.
Derfor gælder det om for dig, at gemme alle beviser på, at du har lavet det før nævnte. Ellers hold alt du foretager dig hemmeligt. Hav altid gode NDA'er (hemmeligholdesesaftaler) på plads, med alle du taler forretning med. Hvis nogle kopierer din app, er der andre måder at komme efter dem på, også selvom du ikke har en patentlignende beskyttelse.
I øvrigt kan du desværre ikke få et dansk patent for 3000 kr. om du så selv skulle skrive det. Hvis du kaster dig ud i patenter, skal det gøres rigtigt fra starten af, ellers kommer det til at bide dig selv i bagdelen. Et dårligt skrevet og offentliggjort patent kan (og vil) være ødelæggende for din forretning. Siden det er et app går jeg også ud fra, du vil have bredere beskyttelse end blot i Danmark og så begynder det at løbe op!
Jeg er i gang med et projekt, der meget gerne skal ende ud i en app indenfor ikke så længe.
Det jeg vil frem til at blive klogere på er følgende; Er det værd at patentbeskytte sådan et projekt? Er patentbeskyttelse den eneste løsning, eller er der andre og bedre muligheder? Hvad har I gjort med jeres ideer, da de stadig var på tegnebrættet?
Iøvrigt kan jeg sige at jeg har undersøgt tingene, og kan få et patent for 3000 dkk.
Håber meget at I kan hjælpe mig.
Mvh Thor
Hej Thor,
Jeg vil råde dig til at fokusere på at "vinde markedet" i stedet for et software-patent, som du kun kan få i USA. EU udsteder dem også, men mig bekendt med tvivlsom lovhjemmel p.t., men her kun jurister nok uddybe/afvise mit udsagn.
Men det som de fleste glemmer er, at selvom de har råd til at tage patentet, har de så råd til at forsvare det, hvis det bliver krænket?
Jeg var for nogle år siden til et møde på Christiansborg omkring softwarepatenter, hvor Microsoft havde fløjet en af deres top-advokater ind fra Redmond, og han var dejlig ærlig og sagde ligeud : "Hvis vi kan se at vi med en funktion har risiko for at krænke et patent, kigger vi på hvem der ejer det, og hvis det ikke er en stor spiller, tager vi ikke hensyn til patentet, for de har ikke råd til at forsvare det"...
Mit råd er, sæt fuld gas på at lave den fedeste app og få den ud i verden. Så behøver du ingen patenter :-)
Tusind tak for de meget indbliksgivende og fyldestgørende svar! - Det giver jo rigtig god mening, og jeg er på baggrund af jeres hjælp nu afklaret med hvordan jeg skal forholde mig!
Er enig med Steffen, 3000,- lyder MEGET billigt for et patent.
Er de 3000,- ikke kun for selve registreringen, dvs. hvis han laver ansøgningen selv (og den bliver godkendt) uden ekstern hjælp så er det faktisk prisen. Hvis man skal have hjælp bliver det selvfølgelig meget dyrere.
Patenter er MEGET dyrt at få og især at håndhæve og så vare de kun 20 år fra datoen du søger om det og det må ikke være beskrivet nogelse steder
Ex. en søgt patent på at hæve skibe med bordtennis boldte, det bliv afvist pga. det var beskrevet i en Aners And historie
Patenter på rent software kan du godt glemme alt om, prøv at søge efter alle de latterlige eksemplar på software patenter i USA.
Hvis software en integreret del af en fysik ting eller en algoritme så kan det vist godt lade sig gøre.
Hvis du vil spille en masse penge så go a head.
Det så er meget bedre at varemærke beskytte dig det er biliget omkring 2500DKK for et Danmark og 950€ for et EU Patenter og det vare evigt, skal dog fornys hver 10. år.
De 3000 kr. er ansøgningsgebyret. Udover det kommer der et publiceringsgebyr på 1500 og en årsafgift på 3000 kr. Det er hvis det går rent igennem hele vejen. Så kan du i teorien stå med et dansk patent du selv har lavet. Men det er helt urealistisk at kunne gøre det til den pris.