Min nye hjemmeside er under udvikling og der er forhåbentlig lancering i næste uge.
På min hjemmeside kan folk købe en ydelse, men da jeg ikke har voldsomt mange penge at starte op for, overvejer jeg at lade betalingen foregå med bankoverførsel, som den eneste betalingsmulighed, og så vente en måneds tid med at indføre kort-betaling.
Men hvordan er jeres erfaringer. Er kunderne ligeså villige til at lave en bankoverførsel, som de er villige til at betale med kort?
Med andre ord: Er det selvmord at spare de 1.000 kroner, som det koster at få en aftale med Nets?
Hvis kunderne er MEGET interesserede i dit produkt, så er de også MEGET interesseret i at skulle benytte bankoverførsel... Dog, tror jeg til enhver tid, at de fleste vil foretrække kortbetaling, uanset hvilken form for ydelse eller produkt de køber... Min erfaring (webshop) siger mig at langt de fleste bruger kortbetaling, men det skyldes nok at tilbuddet er der.
Du kan alternativt benytte kortbetalingsmodulet fra enten Paypal eller Ewire - det er marginalt hvad det koster at starte ud med de løsninger :)
Eventuelt starte med Paypal...det er mellemting, som ikke skræmmer lige så mange væk, som gennem bankoverførsel. Det er dog noget dyrere i transaktionsomkostninger end en aftale med Teller, men til gengæld er der ingen løbende omkostninger. Så hvis du har få transaktioner, vil Paypal givetvis være det billigste
Jeg vil bestemt ikke spare det væk. Total selvmord - hvis du spørger mig.
Men hvorfor spare det væk? Du kan nemt og hurtigt få implementeret ewire til wordpress for 395 kroner. :)
Mvh Gustav
Vil du hæve konverteringen på din webshop? Jeg opsætter Facebook remarketing kampagner til nogle af Danmarks skarpeste priser! Send mig en besked og få et godt tilbud.
Jeg har også erfaret at mange er "bange" for at bruge PayPal, mange har det indtryk, at det er alt for besværligt, fordi man skal oprette sig osv.
Men det er faktisk hurtigere end med andre betalingsmetoder, når først man er oprettet. Og kunden kan sagtens betale uden at skulle oprette sig, men det står med er småt under "oprettelsesvinduet".
Jeg har tidligere talt med PayPal, om det kan lade sig gøre at komme direkte til "hurtig-tjek-ud" men det kan ikke lade sig gøre.
Derfor valgte jeg at gå over til Teller, det er noget dyrere, men det er næsten en nødvendighed.