|
... og i forlængelse af Charlotte Sommers bragende gode indlæg, et kort supplement:
Forberedelse.
70% af alle gode møder er forberedelse. Sæt dig ind i virksomhedens holdninger og synspunkter. De lyser som regel ud af deres hjemmeside. Forhold dig til dem og når de spørger (til sidst): Er der noget, du vil spørge om ? svarer du eksempelvis:
Ja, på jeres hjemmeside skriver I bla bla ....
Eller, hvis du har mulighed for det, når de spør: Hvorfor skal netop du har det her job?, svarer du:
Jeg kan se på jeres hjemmeside, at jeres holdninger til XX eller YY svarer rigtig godt til mine egne XX eller YY, så det betyder meget for mig at komme på en hylde, hvor jeg kan identificere mig med virksomheden. Og det kan jeg hos jer!
Du skal ikke komme tomhændet til samtalen. Gør dig nogle noter, skriv evt. spørgsmål op ... så du ikke glemmer det på mandag som du sidder og synes er væsentligt lige nu. Løb dine noter igennem til sidst og sørg for at få sagt/kommenteret og spurgt om netop de ting, du ved, I har fælles omdrejningspunkter omkring. Så husk "den sorte mappe" med noter i. Print også gerne dit eget CV ud, måske et punkt eller to fra kundens hjemmeside og læg det åbent frem, så det måske kun kan anes af "modparten".
Indtrykket du her vil efterlade er, at du har forberedt dig grundigt
Alt for mange mennesker koncentrerer sig om den "ene ting de jo nok ikke kan leve op til" fremfor at holde fokus på de "99 andre" som der netop er konsensus omkring.
Jeg har, gennem adskillige år, ansat rigtigt mange mennesker og noget af det, jeg personligt bemærkede var altid om de kom uden "noget i hænderne".
Held og lykke-hilsen
Henrik Oxe - Oxe og co