Jeg har siden januar haft lejet en server og betalt for et regnskabsprogram på månedlig basis. Disse to udgifter har jeg betalt fra mit eget kreditkort, og aldrig rigtig fået ført ind i mit firmaregnskab - det skal lige siges at der er tale om en enkeltmandsvirksomhed. Det er jo total hul i hovedet, da jeg går glip af en del penge som jeg ikke har trukket fra indtil nu, så i går besluttede jeg mig for at gå tilbage fra januar og frem til nu og bogføre disse udgifter i mit regnskabssystem (Billys Billing). Jeg oprettede alle udgifter, med bilag og det hele. Men her kommer min bekymring. Når man opretter en udgift i Billy's Billing, skal man vælge hvilken bankkonto udgiften er blevet trukket fra. Jeg har jo betalt alle disse udgifter fra min private bankkonto indtil nu. Jeg har 3 konti registreret i systemet (drift, moms og skat). Jeg ville ikke trække udgifterne fra nogen af de 3, så jeg valgte at lave en ny der hedder "Privat udlæg". Er det ok? Nu står der et ret så stort underskud på den bankkonto i systemet, skal jeg bare udligne den ved at registrere et privat indskud på den konto? Jeg kan ikke udbetale udgifterne til mig selv som et udlæg, da der ikke står penge på kontoen, hvilket også er grunden til at jeg betaler disse udgifter fra min private konto hver måned. På forhånd tak |
Skal lige siges at med hensyn til moms i gamle perioder går jeg bare ud fra at jeg laver en moms efterangivelse - med mindre jeg kan få lov til at flytte dem ind i den nye periode?? Jeg indberetter moms halvårligt - og fra sidste periode (1. halvår) er der kun et par hundrede kroner i moms jeg skal have tilbage. Serverudgiften er nemlig fra England og dermed momsfrit. Kan jeg bare indberette momsen fra sidste halvår, næste gang jeg skal indberette? Det er som sagt kun et par 100 kroner.