Hej Alle på Amino, Jeg er ny som selvstændig og søger råd om, hvorvidt jeg har brug for en revisor/bogholder. Jeg driver en meget simpel konsulentvirksomhed, hvor jeg arbejder fuldtid hos en kunde til en fast timepris. Jeg forventer en indtjening på ca. 550.000 DKK i 2013 og har ikke væsentlige udgiftsposter (udover småposter som tlf, etc). Dér hvor jeg tænker, det kunne være smart at få en revisor/bogholder ind i billedet er mht. fradrag, osv. Men med mit simple regnskab og forholdsvis lave indtjening kan det måske slet ikke svare sig? Jeg har desuden hørt at man kan betale ca. en tredjedel af evt. overskud til pension, hvis man driver en enkeltmandsvirksomhed. Det ville sikkert være smart at gøre, for at tage lidt af topskatten (ikke at jeg har noget imod at betale skat). Er der nogen der ved om det er rigtigt? På forhånd tak, Poul-Louis |
du lyder for mig klart som at skat slet ikke vil acceptere dig som virksomhed - det lyder klart som omgåelse af ansættelse med løn og A-skat. Læs gerne dette link om SELVSTÆNDIG ELLER LØNMODTAGER OSV læs også de underlinks der er i selv linketLouis Larsen:Jeg driver en meget simpel konsulentvirksomhed, hvor jeg arbejder fuldtid hos en kunde til en fast timepris.
Jeg forventer en indtjening på ca. 550.000 DKK i 2013 og har ikke væsentlige udgiftsposter (udover småposter som tlf, etc).
Man bestemmer ikke - hverken med kontrakt eller andet, om man er selvstændig - og det kan være dyrt både for arbejdsgiver og dig at vælge galt. Du har ikke væsentlige udgifter og EN arbejdsgiver til fast timepris er det som tænder alle advarselslamper
Uanset hvad må du godt betale til ratepension 50.000 for at undgå topskat eller mere til livrente - og den med 1/3 vil ikke holde et sekund, hvis du faktisk var ansat - og du skal ikke tage en risiko for, at det hele forkastet bagud om 2 år f.eks.
Derfor JA - tal med en seriøs revisor der beskytter dig mod at komme ud i noget galt. Han kan se, om du faktisk har de risici og andet som skal til for at ses som virksomhed (som du også kan se i linket) og om det her overhovedet holderr
I alle fald da tillykke med godt "job" one way or the other"
vh John Hannover