Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvis du søger kapital og investorer!

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra København S
Tilmeldt 6. Nov 09
Indlæg ialt: 1364
Skrevet kl. 12:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle,

Amino er der flere og flere som søger kapital og det er jo positivt, for det må jo betyde at flere og flere springer ud i at være iværksættere! Og det har vi brug for. Ofte har jeg skrevet til folk som søger kapital, at de kan henvende sig på Amino Kapital - men flere af os ved nok også, at succes-raten ikke er bestemt høj.

Jeg læste en artikel i dag på business.dk og her fandt jeg en forening ved navn DVCA (http://www.dvca.dk/). Her kan man søge investering fra alle medlemmerne af DVCA og jeg tror det kan hjælpe mange - jeg var i hvert fald ikke opmærksom på denne organisation! Og det gode er, at det ikke koster dig noget som helst.

Get your customers to be fans! Collect, display and engage. Go to DUCKSUITE and sign up for early access.

Fra København
Tilmeldt 30. Jul 07
Indlæg ialt: 2196
Skrevet kl. 13:21
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Kenn,

Det er et fint indlæg du kommer med ovenfor, men der er bare lige et par detaljer, som du og andre bør være opmærksom på.

DVCA er den absolutte top/elite/sværvægtsklasse indenfor private equity og kapitalfonde.

Hvis man skal gøre sig nogen forhåbninger overhovedet om at få penge ud af nogen af disse, så er der adskillige krav, som man med det samme må afstemme med sine egne forventninger, evner og ønsker.

For at nævne nogen krav, som disse vil stille (i tilfældig rækkefølge):

- fuldstændig forretningsplan med redegørelse for produktet, markedet, konkurrencesituationen, muligheder, trusler etc.

- likviditetsplaner og budgetter.

- indse at man kommer til at afgive ejerskab, men til gengæld får klog kapital ind i ejerkredsen.

- fonde og private equities har typisk exit ved børsnotering eller ved salg. Derfor skal du være klar over, at du ikke bare får noget cash at lege med, men de er med dig hele vejen og du kommer nok aldrig til at købe dem ud selv.

- Der skal være klare muligheder for internationalisering eller patenter.

Med andre ord, du får ingen kapital her hvis du skal starte et helt almindeligt selskab, der bedriver produktion af almindelige varer og tjenesteydelser. Det skal have nyhedsværdi, såsom grønne potentialer, revolutionerende egenskaber og udbytter, der sætter konkurrencen til vægs etc. Med andre ord: Sæt dig nøje ind i hvad det er de kan hjælpe dig med, hvilke krav de har og vær klar til at bruge penge for at få penge. Har du ikke penge til at få lavet en ordentlig forretningsplan med bistand fra revisor eller kyndige personer, så spild ikke din og deres tid på at søge om kapital.

Dette var den korte version. Der kommer sikkert andre efter mig, der kan fylde meget mere på :)

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47193
Fra  John Hannover Skrevet kl. 16:11
Hvor mange stjerner giver du? :

enig Flemming - Det er jo rent faktisk en brancheorganisation for en stor del af danske største venture selskaber. De vil generelt være helt uintereserede i små start-up investeringer - 

De går som hovedregel ind (deres medlemmer for selve branche organisationen gør jo ikke) ind i et selskab med et vækstpotentiale. Ofte er de inde i relativt kort tid - 3-7 år og så skal de kunne sælge deres andel i selskabet med gevinst til 3. part - evt via en børsnotering. 

Jeg har endnu tilgode at se, nogle af disse gå ind i en egentlig startup. De drives - i hovedtræk - med midler fra STORE INVESTORER som kunne være Danske Bank, Nordea, PFA, ATP, Maersk, lønmodtagernes dyrtidsfond - og de bygger puljer op - fonde - som står for meget store beløb og deres renommé hos de store er helt afgørende for, at de forsat kan få penge ind i puljer - til investering - og geninvestering.

Jeg er derfor enig, det er ikke noget man skal forvente udbytte fra ved start af en webshop eller tømrevirksomhed desværre

vh John H

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)