Du vil måske hellere at man tier stille om "den slags"? Jeg er af en anden mening.
Nu ved jeg ikke, hvilken psykisk lidelse, du har, men jeg er helt sikker på, at du har oplevet de fordomme, der hersker over for folk med psykiske lidelser af enhver art. Disse fordomme skyles først og fremmes uvidenhed - men det ved du jo nok også allerede - og mennesker med psykiske lidelser kan i mange tilfælde sagtens udføre et glimrende stykke arbejde.
Jeg har oplevet mange med forskellige psykiske lidelser, som har set det som én af deres store livsopgaver at bryde disse tabuer. De taler om deres egen lidelse ved enhver given lejlighed, og selvom jeg er et meget tolerant menneske, og selvom jeg holder af disse mennekser, kan jeg altså nogen gange godt blive træt.
Der er forskel på at være "psykisk syg" og være "et menneske med en psykisk sygdom". Når man sælger sin arbejdskraft, skal man ikke sælge sin psykiske lidelse. Den er jo ikke en del af det, som kunden køber. Kunden er interesseret i kompetencer - om man mangler et ben, en næse eller en forbindelse i hjernen - det kommer i anden række.
Jeg opfordrer derfor mennesker med psykiske lidelser til at være tilbageholdende med at fortælle om det i salgssammenhænge. Der er ikke noget uetisk i ikke at fortælle om sine lidelser. Jeg fortæller heller ikke om min fodsvamp. Den er sagen uvedkommende. Det er din psykiske lidelse også.
Hvis man ikke kan være ærlige, er det svært at kunne udføre et stykke arbejde.
På grund af andres fordomme, placerer du dig selv i en dårligere salgsmæssig situation ved at fortælle om din lidelse. Det er ikke uærligt at lade være, så længe lidelsen ikke påvirker dit arbejde. Men hvis du er meget fokuseret på at fortælle om din lidelse - så påvirker den jo netop dit arbejde.
Hvis din psykiske lidelse ikke har haft indflydelse på dit arbejde for den pågældende virksomhed, og hvis du er sikker på, at din lidelse er den eneste faktor, som har fået dig afvist, så er du i din gode ret til at være vred.
Men det øger ikke dit salg.
Hvis du ønsker at øge dit salg, så skal du nok være tilbageholdende med at fortælle om din psykiske lidelse.
I det konkrete tilfælde, synes jeg du skal konfrontere beslutningstageren konstruktivt med henblik på at få lavet beslutningen om.
Spørg til den konkret årsag.
Hvis årsagen er, at han har indtryk af, at du ikke kan komme til Horsens, så forklar, at det kan du sagtens, så hvis det er det eneste, så kan I genoptage arbejdet med det samme. Så er misforståelsen ryddet af vejen.
Hvis årsagen er noget andet, så forklar, hvordan du kan overvinde det givne problem og genvind din placering.
Men slap af over for ham. Hvis du gerne vil tilbage på opgaven, så vær konstruktiv.
Venlig hilsen
Hans