Jeg er ved at prøve at blive bedre organiseret, både mht. studienoter på mit studie og bare den almindelige information en familie skal holde styr på, og prøver i den forbindelse at finde ud af om der allerede findes et system der er skrevet klare dette, eller om I andre har nogle gode forslag til hvilke muligheder der findes. Tag feks. mine studienoter: Jeg læser til psykomotorisk terapeut. Det er en slags kropsterapeut som har psykologi, anatomi og fysiologi ind over hele tiden. Alle mine fag er relevante for alle de andre fag. Hvordan kan jeg sætte et note- eller reference-system op, sådan at de forskellige relevante noter fra feks. psykologi og anatomi osv. kommer op (evt. highlighted som links direkte i teksten eller på en menu ude i margen eller lignende), når jeg læser op på feks. "behandling (af arbejdsskader)"? Jeg vil gerne kunne lænke til alle mulige forskellige ting, feks. noter jeg selv har skrevet i systemet; til hjemmesider; til filer som jeg har i Dropbox; til billeder osv. Jeg synes det er lidt nervepirrende kun at have dette system siddende i en sky, så ville egentlig helst have noget som jeg kunne have (en kopi af ) på min computer også, men hvad siger I andre? Jeg tænkte på noget med at sætte en lukket wiki op, hvor man kunne lænke med hashtags, men er ikke sikker på om det er en god idè, og vil meget gerne høre alle jer hvilke geniale systemer I kender til, eller selv bruger. Bh, Susanne
|
Hej Susanne.
Jeg tror at Microsoft OneNote kan være en god løsning for dig.
Du kan oprette faneblade i toppen for hvert fag og under hvert faneblad kan du feks. oprette undermapper for hver lektion.
Desuden har den din ønskede wiki-funktion, så du kan linke til tekst, der står på undersider under andre faneblade.
du kan indsætte screendumps og billeder. alle elementer får deres individuelle bokse, der kan flyttes rundt i forhold til hinanden.
Indholdet i OneNote er desuden søgbart.