Hej Alle Jeg går og pusler med idéen om at kunne fakturere direkte ude hos kunden (og muligvis senere hen betaling via dankortterminal). Dertil har jeg behov for en printer i min varebil. Strømmen er intet problem, men derimod er jeg noget i tvivl om, hvordan en billig laserprinter vil tage det, når den har stået i flere dage i -10 graders kulde? Jeg kan se på diverse HP printere at den minimale drifttemperatur er 10-15 grader.... Så spørgsmålet går på, om der er nogen der har erfaringer med installation af printere i varebilen?? |
Hej Sten,
Hvorfor ikke bare springe ud i det og få den dankortterminal nu? Omkostningen den første måned er den samme som at anskaffe sig en billig printer, men du får bare 10 gange mere ud af at få dankortterminalen med det samme.
Dels reducerer du straks den tid, du har penge ude og svømme - lig med større likviditet til dig selv. Du slipper for bøvlet med at få en printer til at virke i kulden. Let's face it: Ingen printer er skabt til at fungere i -10 grader, så uanset hvad nogen ivrige sælgere vil fortælle dig, så bliver det bare aldrig godt.
Mange håndværkere er begyndt at have dankortterminaler med ud til kunderne og det har vist sig at være verdens bedste investering, for hvad vil en kunde bruge som undskyldning, når håndværkeren har lagt sidste hånd på værket og stadig står i entreen? De kan jo ikke sige noget som helst, når det bare er at køre et betalingskort i terminalen og så er det hele overstået - også for dig.