Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

En stille kamp for danske arbejdspladser

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 21. Sep 10
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 13:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino'er.

Arbejdsforholdene i it-branchen er på mange måder paradoksal. Fra politikere har vi ofte hørt, at vi i Danmark skal leve af viden og innovation, og at vi skal være en førende it-nation. Alligevel er realiteterne ofte den, at mange danske firmaer hyrer arbejdskraft fra Ukraine, Kina, Indien og Pakistan til it-jobs. Ja, selv til mindre webdesign-opgaver og WordPress-opsætninger. Det forlyder, at de er mere sultne og udfører arbejdet bedre end dansk arbejdskraft. Hmm, men kan det nu også passe? Eller handler det måske mere om prisen i sidste ende?

Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi har yderst kompetent arbejdskraft i Danmark, og at vi oven i købet har en klar force hvad angår design. Spørgsmålet er så om vi i højere grad kan sætte disse kompetencer i spil – på en konkurrencedygtig måde?

Disse og andre overvejelser fik mig til at oprette en digital markedsplads for webside-skabeloner, scripts og komponenter til websites. Blot som ét tiltag. Her er det meningen, at folk i branchen skal kunne købe og sælge digitale produkter til hinanden. Konceptet er, at prisen skrues ned, men med den tanke, at produktet så vil sælge tilstrækkelig mange enheder, således, at det kommer til at overstige eller svare til salget til en enkelt kunde. Altså en fordel for begge parter. Fordelen skulle tillige gerne være den, at den enkelte producent - og det enkelte produkt - får langt mere eksponering, end hvad der fx ville kunne opnås gennem ens egen hjemmeside.

Hvad synes I om idéen? Og om sitet?

Sitet er netop lanceret (det indeholder dog ikke så meget endnu).
Det kan ses her: http://www.emento.dk
Og så er der selvfølgelig også en Facebook-side: https://www.facebook.com/emento.dk

Lad dette indlæg samtidig være en opfordring. Måske har du lyst til at være producent og hente en indtjening hjem ad den vej? Eller måske kender du nogen, det kunne være relevant for?

Fra København
Tilmeldt 21. Sep 10
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 13:25
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra Nordsjælland
Tilmeldt 7. Oct 08
Indlæg ialt: 134
Skrevet kl. 15:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kent,

Jamen - hjemmesiden er pænt og enkelt bygget op.

Men - du får ikke nogen til at købe nogetsomhelst - hvis de ikke har andet end et billede af forsiden at forholde sig til.

Lav et demosite for hver skabelon (på dit domæne), så brugerne kan se hvad der sker/ikke-sker - og lad være med at være nervøs for om folk hugger kildekoden. 99% af kunderne kan alligevel ikke tilrette sådan kode - og så kan de ligeså godt købe den originale lovlige side - hvis de er seriøse.

Og vil nogen hugge kildekoden - finder de bare en hjemmeside baseret på din html mv.

Skulle jeg ud og købe et system hos dig, ville jeg ubetinget have adgang til en demoudgave af de pågældende skabeloner. Forsiden gør det jo ikke alene :-)

God vind...

Fra Hvidovre
Tilmeldt 19. Sep 13
Indlæg ialt: 185
Fra  Connspire Aps Skrevet kl. 15:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kent.

Du dobbeltposter. Hvis du vil eksponere dit site, i håb om fortjeneste bør du registrere dig som amino plus medlem.. Så undgår du at dine tråde bliver slettet, ligesom før.

Kent:
Lad dette indlæg samtidig være en opfordring. Måske har du lyst til at være producent og hente en indtjening hjem ad den vej? Eller måske kender du nogen, det kunne være relevant for?


Når det så er sagt, god vind med projektet! :)

Fra København
Tilmeldt 21. Sep 10
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 18:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Emballadøren,

Tak for input ;-)
Er helt enig, særligt når det gælder fx WordPress skabeloner. Her skal de selvfølgelig ud, så man kan se sitet i sin helhed. Har dog været lidt tøvende mht. de rene html-sider, men ender nok med at lave enten nogle fullscreens eller anden form for demo. Nb. under beskrivelsen er der dog også billeder af undersiderne.

Sitet er, som det ses, meget i en begyndende fase, og jeg skal selvfølgelig have fat i webdesignere og programmører til at gøre sitet mere interessant... :-)

Fra København
Tilmeldt 21. Sep 10
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 18:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ronnie,

Jo tak Smile
Det var nu heller ikke meningen med "dobbeltposten", som sådan. Jeg ønskede at ændre lidt i overskrift og tekst - før der var kommet nogle svar, men det kan man jo ikke...og det er jo fair nok ;-)

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 20:06
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Kent:

Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi har yderst kompetent arbejdskraft i Danmark, og at vi oven i købet har en klar force hvad angår design. Spørgsmålet er så om vi i højere grad kan sætte disse kompetencer i spil – på en konkurrencedygtig måde?

Disse og andre overvejelser fik mig til at oprette en digital markedsplads for webside-skabeloner, scripts og komponenter til websites. Blot som ét tiltag. Her er det meningen, at folk i branchen skal kunne købe og sælge digitale produkter til hinanden.

Kent:
Hvad synes I om idéen? Og om sitet?

Hvis målet er at øge efterspørgslen efter dansk IT-arbejdskraft, så har jeg svært ved at følge ideen. Hvis en dansk udvikler/grafiker vil lave templates og sælge dem, så er hans chancer bedre hvis han får sit arbejde eksponeret på Themeforest/Templatemonster eller lignende. En side med 30% af de førnævntes funktionalitet, 2% af indholdet og kun på dansk... det kommer ikke til at øge efterspørgslen efter dansk it-arbejdskraft.

Når det er sagt, så oplever jeg at folk kigger mod udlandet fordi der ikke er folk nok herhjemme. Det er ikke min oplevelse at der går kompetente IT-folk rundt uden noget at give sig til. Hvis jeg tager fejl, så modtager vi gerne jobansøgninger løbende - det er mangel på folk, ikke kunder, der holder os tilbage.

Hvis man tager en IT-uddannelse fordi lønstatistikken siger at man skal forvente en høj gage, men ikke har hjertet med, så bliver det svært at få et job efterfølgende.

Fra København
Tilmeldt 21. Sep 10
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 20:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kender godt Templatemonster og Themeforest. Førstnævnte er i udpræget grad discount (hvis man spørger mig), og mht. Themeforest, så drukner den enkelte producent ofte blandt de efterhånden alt for mange layouts. Templatemoster er meget amerikaniseret layout. 'Det nordiske' kan noget andet. Men nu handler det ikke kun om skabeloner, men også om scripts med videre. Ja, selv en e-bog kunne være relevant på sitet.

Desuden skal man med de udenlandske scripts/systemer/templates igennem et oversættelsesarbejde, da de stort set kun er på engelsk.

Jeg påstår nu ikke, at dette løser efterspørgslen efter dansk arbejdskraft som sådan, men jeg ser ofte, at firmaer bruger billig arbejdskraft udefra - selv på simple opgaver. Derudover skal man holde sig in mente, at mindre firmaer ofte ikke har et stort budget til it-løsninger. Og så ved vi godt hvor det ender.

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)