Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Tvist med tidligere chef - hvad nu?

Side 3 ud af 3 (23 indlæg)
Tilmeldt 15. Sep 12
Indlæg ialt: 27
Skrevet kl. 22:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har et CV jeg altid sender med en ansøgning, når jeg søger et job, og på det CV er der kontaktoplysninger på alle de tidligere arbejdsgivere jeg har haft, fordi jeg tænkte at det ville virke lidt lusket hvis jeg valgte at undlade det.

Det er måske meget almindeligt at folk sender CV uden kontaktoplysninger på tidligere arbejdsgivere?

Min bekymring opstod fordi jeg søgte et arbejde som tekstforfatter hos et rejseselskab efter at have sagt op, og samtalen gik fint osv., men da der gik noget tid og jeg ikke fik et svar fra dem, ringede jeg selvfølgelig selv til dem, og de første mange gange blev telefonen ikke taget, og så ventede jeg nogle dage før jeg igen ringede, og da der så endelig var en der ringede tilbage, for at høre hvem det var der havde ringet, nåede jeg kun at sige mit navn i telefonen før vedkommende skyndte sig at ligge på.

Så jeg er bange for at hun måske har haft kontakt med min tidligere chef der decideret har skræmt hende.

Det er måske et fjollet spørgsmål, men hvad er det værste i har hørt en arbejdsgiver sige om en medarbejder der skifter firma?

Tilmeldt 15. Sep 12
Indlæg ialt: 27
Skrevet kl. 22:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Cookie - John Hannover:

sats i det hele taget ikke på hvordan du kan skabe en ny tvist, men stol på dig selv, at du kan vise dig selv fra din bedste side 

Det var nu heller ikke fordi jeg tænkte på at melde ham for noget hvis han kritiserede mig el. lig., :)
Det er bare fordi jeg ikke kan forestille mig at der er noget der kan afholde en chef fra at tal dårligt om en tidligere medarbejder, hvis han vil. Han risikerer jo ikke et job.

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 22:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Oline:
Det er måske et fjollet spørgsmål, men hvad er det værste i har hørt en arbejdsgiver sige om en medarbejder der skifter firma?

Slap af og skift fokus.
Det er ikke konstruktivt for dig selv at hænge fast i den konflikt.
Spekulationer om, hvad din tidligere arbejdsgiver eventuelt kunne finde på, kan du ikke bruge til noget som helst.

Lyt til Flemming - har har allerede givet dig det klogeste råd: Nævn intet selv - svar ærligt, hvis du bliver spurgt.

Jobsøgningen er en salgssituation, hvor du ønsker at skabe en god og positiv stemning. Derfor ønsker du ikke at dreje fokus over på hverken den konflikt, som du har med din tidligere arbejdsgiver, eller på nogen som helst anden negativ ting. Du ønsker, at der er en behagelig og positiv stemning omkring dig.

Du har helt ret i, at der er en risiko for, at din potentielt kommende arbejdsgiver finder ud af noget om konflikten og vælger dig fra på den baggrund.
Men altså - vi har alle sammen vores forskellige skyggesider, som kan give os minusser i jobsøgningen.

Jeg har selv stået i præcis samme situation for mange år siden. Jeg havde forladt en arbejdsplads, som blev styret af en leder med psykopatiske træk, som motiverede gennem frygt. Jeg smækkede med døren, da jeg gik, i et naivt forsøg på at gøre klimaet bedre for de kolleger, jeg efterlod. Ved min næste jobsamtale blev jeg spurgt, om hvorfor jeg ikke havde nogen anbefaling med fra mit seneste job - og om de måtte ringe til min tidligere chef. Jeg sagde, at de gerne måtte ringe, men at min tidligere chef formentlig ville tale temmelig negativt om mig, fordi jeg ikke passede ind i den måde, som den organisation kørte på. Min nye arbejdsgiver gravede i det og bad mig uddybe. Til det formål havde jeg ét konkret eksempel klar. Det fortalte jeg, hvorefter jeg foreslog dem at ringe til en anden af mine tidligere arbejdsgivere, hvor de ville få et mere reelt billede af mig.
Jeg fik jobbet.

God vind med jobsøgningen.

Venlig hilsen 

Hans

Side 3 ud af 3 (23 indlæg)